En stor gruppe unge mænd befinder sig hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Ifølge nye beregninger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed foretaget for Berlingske er antallet af 20-24-årige mænd, der hverken er i arbejde eller under uddannelse steget markant. Helt nøjagtig fra 20.001 i 2008 til 36.334 i 2010. Til sammenligning var de tilsvarende tal for de unge kvinder på 23.330 i 2008 med en stigning til 32.793 i 2010. Det bekymrer i høj grad Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed:
”For ti år siden var der flere unge mænd end kvinder, der var beskæftigede eller under uddannelse. Det er i dag omvendt, og det er alene, fordi det er gået tilbage for mændene. At krisen især har ramt den private sektor betyder mere for mænd, fordi det er her, mange af dem er beskæftigede. Det er uheldigt, fordi det er den gruppe af unge, som burde tage en uddannelse eller være i arbejde,” siger Torben Tranæs til Berlingske i november.
Ifølge en artikel i Fagbladet 3F tidligere på året står det også rigtig skidt til med de unge mænd, som har sværere ved at finde vej til arbejdsmarkedet. Det viser en opgørelse, som bladet har fået lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Af de i alt 19.544 arbejdsløse mellem 16 og 24 år er 2.303 i dag mandlige 3F-medlemmer. Altså er en ud af otte, eller 12 procent af de ledige mellem 16 og 24 år, en mand med tilknytning til 3F. Det er næsten en tredobling siden 2007, hvor der var 8.468 arbejdsløse blandt de 16-24-årige. Heraf var 363 mænd fra 3F – svarende til fire procent, fremgår det af tallene
Bekymrende ungdomsledighed
”Al form for ungdomsledighed er bekymrende. De unge ufaglærte er i forvejen den gruppe, som har størst risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. De risikerer at blive overhalet af den nye generation. Specielt dem, der kommer med en uddannelse og nogle faglige kompetencer,” siger Thomas Bredegaard, der er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet – til Fagbladet 3F.
Arbejdsmarkedskonsulent i 3F, Poul Hansen, mener også, at der er tale om en dårlig udvikling. Han siger i artiklen, at det er alvorlige tal, som er et eksempel på, hvordan det er de mest udsatte grupper, der bliver ramt – og han mener, at tallene er alt for høje.
Tilbage i januar 2010 kunne man i artiklen ”Mænd er fremtidens tabere (og det er Folkeskolens skyld)” i Berlingske læse, at der for første gang var færre kvinder end mænd helt uden uddannelse, og at det fra tidspunkt kun ville blive værre. Dengang viste tallene, at 30,7 procent af kvinderne nøjedes med grundskolen, og at 31 procent af de unge mænd lagde skolebøgerne på hylden efter folkeskolen. I artiklen fremgår det, at selv om det kun er en lille føring til kvindekønnet – så ser det ud til, at de vil lægge afstand til mændene med en enorm hastighed.
”Det er jeg helt sikker på, sådan som tallene er nu. Når man ser på opgørelser over uddannelsesniveauet i den samlede population blandt mænd og kvinder, kan man blandt de yngre se en meget mere markant forskel,” sagde administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening, dengang til Berlingske.
I 1991 var det ifølge artiklen omkring halvdelen af landets kvinder, der tog nogle flere år på skolebænken efter folkeskolen, og en markante stigning til 70 procent har mændene ikke kunne hamle op med, og det bekymrer Jørn Neergaard Larsen, der ikke mener, at den danske folkeskole er rummelig.
Ifølge Hans Henrik Knoop – Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – så passer folkeskolen ofte bedre til pigerne. Han sagde dengang til avisen.
”Som gruppe er der en tendens til, at drenge er bedre til grovmotorik, mens piger er bedre til finmotorik. Folkeskolen er en skole, hvor grovmotorik er udtryk for adfærdsvanskeligheder og finmotorik udtryk for god opførsel.”
