Ny i job

Unge takker nej til at blive økonomer og score kassen

Adgangskravet i år: Karaktergennemsnit på kun 6,5. Fremtidsudsigt: Danmarks fjerde højeste livsindkomst efter skat. Men hverken det lave karaktergennemsnit og de gode, økonomiske fremtidsudsigter lokker de unge til økonomistudiet. Økonom og tidligere overvismand mener, at de unge ikke har godt nok kendskab til, hvad uddannelsen egentlig indeholder - og at deres arbejdsmarkedsovervejelser ikke er klare nok, når de vælger uddannelse.

At tænde for vandhanen ville kræve nogenlunde den samme mængde meget begrænsede energi som at komme ind på økonomistudiet. I år var adgangskravet et karaktergennemsnit på kun 6,5, hvor man til sammenligning skulle have et gennemsnit på 9,1 for at komme ind på jurastudiet og 10,9 for at komme ind på statskundskab.

Torben M. Andersen, økonom og professor på Aarhus Universitet

Selv om der samtidig er udsigt til Danmarks fjerde højeste livsindkomst efter skat, vækker økonomistudiet ikke de unges interesse.

Torben M. Andersen, der selv er økonom og professor på Aarhus Universitet - og tidligere overvismand - mener, at der er mange faktorer på spil i forhold til de unges fravalg af økonomistudiet.

"Økonomer klarer sig godt på arbejdsmarkedet, så det kan ikke afskrække nogen. Så kan der være nogle mere specifikke ting, som gør, at de ikke vil læse økonomi; de unge kan mangle kendskab til, hvad uddannelserne egentlig indeholder," siger Torben M. Andersen og tilføjer, at stereotypen på en økonom er en, der sidder og arbejder med skat og regnskaber, hvilket ifølge ham kan virke afskrækkende.

Synliggør det spændende ved økonomi

Torben M. Andersen mener desuden, at det er nødvendigt for økonomerne at holde spejlet oppe foran sig selv, fordi svaret også kan findes derinde:

"Vi skal måske også være bedre til at forklare, hvor spændende økonomi er, så det ikke kun kommer til at handle om løn og karriere for de unge, men om hvilke muligheder faget giver." Ifølge ham kan man konstatere ud fra de unges adfærd i de nordiske lande, at arbejdsmarkedsovervejelserne generelt ikke er klare nok, når de skal vælge uddannelse.

"Det er et samfundsmæssigt problem, fordi der er en skævvridning mellem, hvad samfundet har brug for, og hvad de unge vil. Jeg tror dog stadig, at den bedste forudsætning for den enkelte for at komme igennem en uddannelse er, at man finder den spændende og interessant," siger Torben M. Andersen og tilføjer, at man kan trække i en snor, men ikke skubbe den.

I tænketanken Cepos er man af en anden opfattelse. Her mener man, at man i højere grad skal styre de unges uddannelsesvalg - gennem økonomiske incitamenter i form af både gulerod og pisk:

"Jeg kunne godt tænke mig, at de unge får incitament til at vælge uddannelser, der giver job og højere løn," har cheføkonom Mads Lundby Hansen udtalt til Ugebrevet A4 i maj i år - i artiklen " Skal samfundet bestemme studiet."

Er brugerbetaling løsningen?

Torben M. Andersen mener ikke, at man skal gå så drastisk til værks, fordi det stadig er lysten, der skal drive de studerende gennem deres studie, men at man kan tænke arbejdsmarkedsmulighederne ind, når man taler generelt om studierne - og så gøre det mere klart, hvad de økonomiske konsekvenser af ens studievalg kan være, når man er færdig.

"Det tænker man måske ikke så meget over, når man er ung. Man kan først se det, når man er færdiguddannet, og det er måske ikke så smart," siger den tidligere overvismand.

Det har været nævnt, at brugerbetaling kan få de unge mere op på dupperne i forhold til deres uddannelsesvalg og dermed også få tænkt de økonomiske konsekvenser ind af deres valg, og den side er ifølge Torben M. Andersen positiv. Den opvejer ifølge ham dog ikke, at det så pludselig bliver en barriere for mange overhovedet at tage en uddannelse og bør derfor kun bruges for de lange videregående uddannelser.

Læs også