Som ung og med det, der formentlig er det første rigtige arbejde, vil man gøre det bedste, man kan. Man gør, som chefen siger. Man gør det, som kollegerne gør. Men det kan være risikabelt, hvis den virksomhed man er i, har en dårlig sikkerhedskultur.
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 18-24 årige 40 procent større risiko for at komme ud for en arbejdslykke, hvis man sammenligner med gennemsnittet for de 18-64 årige. Umiddelbart kunne man måske tro, at den høje procentsats kunne forklares direkte med, at de unge tager for mange chancer, er ukoncentrerede – og ikke kender til, hvordan man udfører sikkert arbejde – men så let kan det ikke forklares, mener seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Pete Kines:
”Vi har erfaret, at de unge tilpasser sig arbejdsgangen på virksomheden. De unge tager chancer, hvis de ser, at deres ældre kolleger tager chancer. Samtidig vil de unge, og ofte nye medarbejdere gøre alt, hvad de kan for at løse deres opgaver så godt som muligt. Det kan kræve, at de skal løfte tunge ting eller betjene maskiner, som potentielt kan være farlige. Men de gør det for at vise arbejdsgiveren, at de gerne vil deres job,” siger Pete Kines til Metal Magasinet.
Forskellig kultur på metalvirksomheder
Sammen med sine kolleger på forskningscentret har han ifølge Metal Magasinet tidligere på året afsluttet et studie om unge og sikkerhed på arbejdspladsen, og i den forbindelse besøgte de adskillige metal-virksomheder, som har hver deres sikkerhedskultur.
”Virksomhedens størrelse er ikke afgørende for, om sikkerhedskulturen er god eller dårlig. For at opnå en god sikkerhedskultur skal de ansatte have ledernes ord og handling for, at virksomheden vil prioritere sikkerheden i dagligdagen – også når der er tidspres. Og i forhold til de unge, er det særligt vigtigt, at virksomheden sørger for, at ansatte omkring de unge prioriterer sikkerheden – eksempelvis i form af en mentor, der ved, hvordan man gør tingene rigtigt,” siger Pete Kines til Metal Magasinet.
Det øger sikkerheden
Sidste år udgav Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en rapport om forebyggelse af ulykker, og i den fremgik det, at såkaldte ”strukturelle og integrerede sikkerhedstiltag” har størst effekt på forebyggelsen af arbejdsulykker.
”Sikkerhedstiltag, der alene retter sig mod bearbejdning af holdninger og adfærd og sikkerhedstiltag, der bygger på normer/kulturer på arbejdspladsen eller fysiologiske tiltag, har en ringe eller usikker effekt,” lyder konklusionen i rapporten.
De strukturelle tiltag, som rapporten nævner, er tiltag, der retter sig mod de omgivelser, man arbejder under. Et vigtigt strukturelt tiltag er for eksempel at erstatte farlig teknologi med mindre farlig teknologi.
”Sådanne strukturelle tiltag har ofte stor effekt på antallet af ulykker, fordi tiltaget får en positiv betydning for alle medarbejdere – også for dem, der af forskellige grunde ikke følger de gældende sikkerhedsprocedurer,” lyder det i rapporten, hvor man blandt andet nævner, at det kan være, at man har indført træskæremaskiner i stedet for motorsave i landbruget for på den måde at undgå arbejdsskader.
Et andet strukturelt tiltag er, når der bliver lavet lovgivning, der retter sig mod at reducere antallet af arbejdsskader. Her er der ifølge rapporten modsatrettede resultater, fordi nogen lovgivning har effekt og anden ikke – det er graden af implementeringen, der er afgørende for effekten. Et eksempel på lovgivning, der har haft effekt i USA, er lovgivningen om afstivning af udgravninger og skakte i byggebranchen i 47 amerikanske stater. Den lovgivning har haft en vigtig betydning, da den har betydet en markant reduktion i dødsulykkerne ved den type arbejde.
