Mange ældre står overfor at skulle træde deres første skridt ind i den digitale verden fra 2012, hvor det bliver obligatorisk for borgerne at bruge internettet i forbindelse med tilbuddene i borgerservice. Ifølge Birgit Jæger, der er professor i digital forvaltning på Roskilde Universitet, er der stor forskel på, hvad det vil betyde for de ældre.
”Det er meget afhængigt af, hvilket forhold de har til teknologi i forvejen. Hvis de er trygge ved teknologien og kender til computere, så vil de opleve det som os andre: At det er en lettelse at kunne bruge internettet, fordi det går meget hurtigere og er lettere,” siger Birgit Jæger.
Samtidig er der en stor gruppe, som ikke er så trygge ved at skulle bruge en computer. Ældre Sagen vurderer, at omkring 400.000 ældre får brug for hjælp til at skulle på internettet.
”Den gruppe vil opfatte det som utryghedsskabende. De er pludselig ikke sikre på, hvilke breve de har fået. Det kan være, der ligger noget i indbakken, som de ikke har set. De vil skulle bruge hjælp fra deres børn eller børnebørn, for de vil være afhængige af nogle af de beskeder, der kommer. Det kan for eksempel være en besked om, hvorvidt de kan få tilskud til et par briller og være afgørende for, om de overhovedet har råd til et par nye briller,” siger Birgit Jæger.
Det fremgår af strategien med digitaliseringen, at folk der ”vitterligt er forhindret” i at bruge de digitale løsninger, fortsat kan modtage post i brevkassen. I Berlingske den 21. oktober blev Statens digitaliseringschef spurgt, om man selv bestemmer, om man er ”vitterligt forhindret”. Han svarede: ”Det er en politisk diskussion, som den nye regering skal tage stilling til, men jeg tror ikke, vi vil komme ud i en situation, hvor vi skal visitere, og folk skal komme med en lægeerklæring. Tanken er nærmere, at de, der ikke kan selv, kan udfylde en blanket på nettet. Men det skal helst ikke være, at vi skal til at udlevere papirblanketter igen, fordi så er det et fedt,” siger Lars Frelle-Petersen.
Kommunerne må tage ansvar
Ifølge digitaliseringschefen er det op til de ældre eller andre borgere at tage kurser, så de kan lære at bruge computere. Birgit Jæger mener, at kommunerne er nødt til at påtage sig et ansvar i den forbindelse:
”Hvis man vælger at lægge det hele over på digitale platforme, så har kommunerne et ansvar for at hjælpe det på vej. I øjeblikket har mange biblioteker computere stående, man der er også nogle ældre, der bor langt væk fra bibliotekerne. Der skal kommunerne se på, hvordan de kan hjælpe den befolkningsgruppe,” siger Birgit Jæger og nævner, at man for eksempel kan instruere hjemmehjælpere i, hvordan man gør – og afsætte en halv time, så de kan hjælpe de ældre i ny og næ.
Selv om det for en stor gruppe ældre vil være en udfordring at kunne navigere i cyberspace, så oplever Birgit Jæger, at det samtidig har en demokratisk effekt, at så mange ældre nu tager del i den digitale del af samfundet.
Inkluderet i samfundet
”Meget af den debat, der kører i vores samfund, bliver lagt over på elektroniske platforme. Hvis man er en person, der synes, det er spændende at følge med i den slags debatter, så er man afskåret, hvis man ikke kan komme på internettet. På den måde kan det gavne demokratiet. Der ligger også en masse informationer på internettet, som er vigtige for et demokrati. Jeg har talt med ældre, som følte sig usikre og afskåret fra samfundet, da de ikke kunne bruge internettet. Da de fik adgang, fik de det helt modsat og følte, at de blev inkluderet i den del af samfundet,” siger Birgit Jæger.
For nogle år siden skrev hun bogen ”Ældre tæmmer teknologien”, og i den beskæftiger hun sig blandt andet med ældre som kundegruppe.
”En af mine pointer i bogen var, at ældre er en kundegruppe lige som alle andre i samfundet. Der ligger faktisk et marked dér, som erhvervslivet ikke har gjort sig ret mange tanker omkring. Statistikkerne viser, at der selvfølgelig er nogle ældre, som ikke har så meget at rutte med, men ældregruppen bliver generelt rigere og rigere, og det er et stort marked, når de kommer ud på internettet,” siger Birgit Jæger.
