”Kombinationsstillinger er, selvom det snart er mange år siden, de blev indført, stadig ikke særlig udbredte.”
Sådan lyder det blandt andet i en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har udarbejdet for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker. Ifølge fagbladet Sygeplejersken blev de første kombinationsstillinger, hvor den ansatte er tilknyttet både en uddannelsesinstitution og et klinisk uddannelsessted, oprettet tilbage i 2005. I alt 17 stillinger har været oprettet siden da, og på undersøgelsestidspunktet i efteråret 2014 var der kun ni kombinationsstillinger på sygeplejerskeuddannelserne landet over.
Trods det begrænsede antal kombinationsstillinger anser interessenterne, KL, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorkollegium ifølge undersøgelsen stadig kombinationsstillingerne som et vigtigt greb i forhold til at sikre en bedre kobling mellem teori og praksis.
”Kombinationsstillingerne har en række styrker herunder blandt andet, at stillingsindehaveren får aktuelle eksempler på praksis, som de kan bringe ind i en teoretisk undervisning. Der er dog også en række barrierer herunder øget arbejdstid og manglende samarbejde mellem arbejdssteder, som det er vigtigt at tage hånd om, hvis man ønsker, at de nuværende stillinger fastholdes – samt at der etableres flere kombinationsstillinger,” lyder det i undersøgelsen fra EVA.
Fastere kurs påkrævet
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, er glad for undersøgelsen, og hun hæfter sig blandt andet ved, at både regioner og kommuner stadig har store forventninger til kombinationsstillingerne. Hun mener dog, at denne undersøgelse viser, at hvis stillingerne skal lykkes, så skal en række barrierer ryddes af vejen. Det gælder blandt andet den øgede arbejdstid og det manglende samarbejde mellem arbejdsstederne, som er omtalt i undersøgelsen.
Hun siger til Sygeplejersken:
”Det er jo arbejdsgiverne og ikke den enkelte stillingsindehaver, der har magten til at få gjort op med sådanne barrierer. Derfor må vi forvente en fastere kurs i disse spørgsmål fra både kommuner, regioner og professionshøjskolerne. Ellers risikerer vi, at der blot har været tale om et fejlslået eksperiment.”
Styret af forskellige logikker
I forhold til samarbejdet mellem ansættelsesstederne, så peger undersøgelsen på, at de to ansættelsessteder er styret af forskellige logikker og kulturer.
”Uddannelsesinstitutionerne har fokus på uddannelse og er styret af årshjulet. Årshjulet bliver i flere tilfælde styrende for, hvornår en stillingsindehaver kan være på klinikken. For eksempel vil der i eksamensperioden være behov for at være mere på uddannelsesinstitutionen. På den anden side er de kliniske ansættelsessteder styret af en ”produktionslogik”. Fokus er her på patientpleje, og arbejdstiderne er faste. Særligt sidstnævnte kan være svært at forene med et underviserjob, hvor der kan være behov for større fleksibilitet.”
I udlandet, særligt i USA, fungerer kombinationsstillingerne bedre. Ifølge undersøgelsen er kombinationsstillingerne særligt udbredt i USA og er kun langsomt ved at sprede sig til Europa. Erfaringerne fra USA fremhæver en række fordele: blandt andet, at underviserne opretholder kliniske færdigheder og udvikler klinisk ekspertise, hvilket gør dem til gode rollemodeller for de studerende. Det nævnes også, at klinisk praksis og erfaring inddrages i den teoretiske undervisning og vice versa.
