Social kapital er nøglen til vækst

At arbejde målrettet med social kapital er en mulighed for at øge produktivitet, effektivitet, kreativitet og dermed virksomhedernes bundlinje. Grundfos er en af de virksomheder, der tager tendensen alvorligt.

Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation

”Digital natives – dem, der er født ind i den digitale tidsalder – de har jo arbejdet sådan altid. Når de laver lektier, bruger de Google, Facebook og Wikipedia. De bruger den viden, der er derude og de relationer, de har. De er slet ikke indstillet på at arbejde i et system, hvor de ikke bruger sig selv fuldt ud og hvor de ikke aner, hvad deres kolleger laver.”

Lisbet Thyge Frandsen er Group Senior Vice President i Grundfos og har på det seneste arbejdet intensivt med en bevægelse af virksomheden imod en mere transparent kultur, hvor relation og passion er nøgleordene.

En helt ny måde at arbejde på, hvor medarbejdernes fulde potentiale skal frem i lyset og skabe værdi – og ikke gemmes væk i en kasse med fast definerede opgaver og en kun ringe idé om, hvad kollegerne går og roder med. Lisbet Thyge Frandsen kalder det en markant anderledes måde at tænke virksomhed på:

”Det er noget nyt i forhold til den traditionelle måde at anskue værdi på, hvor der typisk er et hierarki og nogle kasser, der er forbundet lineært. Hver kasse – en enhed eller afdeling – løser en bestemt opgave og tænker ikke så meget over, hvad de andre kasser laver. Når vi arbejder med social kapital, er det, der skaber værdi, de relationer, der er imellem os, samt tilliden og åbenheden i relationen. Det er lidt langhåret, men det er det, det handler om.”

Kassetænkning er passé
”Social kapital handler om som virksomhed at kunne skabe værdi gennem mennesker og relationer”, siger Lisbet Thyge Frandsen, da jeg beder hende fortælle præcis, hvad det her lidt fluffy begreb går ud på.

I tilfælde af at nogle læsere efter denne forklaring stadig vil være en anelse forvirrede, spørger jeg til konkrete eksempler på, hvordan hverdagen former sig for Grundfos’ ansatte, efter at social kapital er kommet på dagsordenen.

Svaret er, at det handler om, at hver enkelt medarbejder har mulighed for at udfolde flere af sine talenter og bidrage mere målrettet i forhold til virksomhedens strategiske mål. Det gøres blandt andet ved en ny form for organisering:

”Vi organiserer os mere og mere i netværk, som opstår i forhold til en konkret opgave og opløses igen, når opgaven er løst. Det gælder om at skabe overblik for medarbejderen over, hvilke projekter der er i gang, så han eller hun kan bidrage dér, hvor han eller hun kan skabe værdi”, siger Lisbet Thyge Frandsen og uddyber:

”Den måde du får folks ressourcer bragt i spil, er når de løser opgaver, der virkelig giver mening for dem. I en traditionel organisation har du en jobbeskrivelse og skal løse de arbejdsopgaver, der hører til; men i virkeligheden besidder du også andre kompetencer – du brænder for andre ting, der ikke kommer i spil.”

Den transparens der ligger til grund for, at medarbejderne kan indgå i samarbejder på kryds og tværs af enheder og afdelinger, er afgørende for social kapital og helt i tråd med udviklingen inden for internettet og især sociale medier – en platform, hvor fremtidens medarbejdere færdes hjemmevant.

Lisbet Thyge Frandsen mener kun, at udviklingen går én vej og spår svære tider for virksomheder, der ikke sætter fokus på den collaborative dagsorden, som resten af samfundet indretter sig efter. Og det kan kun gå for langsomt, for det er ikke kun den kommende generation af medarbejdere – men også deres forældre – der rykker:

”Hvis man som virksomhed bare lukker øjnene, så har man godt nok et problem; men ikke kun et problem i forhold til den kommende generation af medarbejdere, for mange ældre følger med og flytter sig hele tiden. For eksempel er det jo gået op for de fleste, at det er en god idé at netværke – og det er jo samme tanke. Samtidig bliver de ældre generationer inspireret og udfordret af deres børn.”