Ifølge Børsen bliver smart grid kæmpestort. Et netværksprojekt med endnu større dimensioner end det internet, vi kender i dag – fremgår det af en artikel den 25. september 2012.
”Det skyldes, at nettet på én gang skal håndtere den fysiske transport til og fra forsyningsselskaberne og de mange mindre leverandører og samtidig håndtere den enorme produktion, forbrug og kapacitet i nettet.” Hos Schneider Electric, der blandt andet udvikler elektroniske knudepunkter til at binde intelligente elnet sammen, siger administrerende direktør Ole Sander, at det kommende netværk smart grid vil være et netværk i to lag.
”Vi har et lag nederst med bolte, møtrikker, elektrikere og smede, og oven over har vi en stor udfordring i at etablere et it-lag, der skal bindes sammen med det tungere forsyningslag,” siger Ole Sander til Børsen. Han mener, at det er vigtigt, at man på det politiske plan kan blive enige om nogle løsningsmodeller eller nøgler imellem de forskellige lag i systemet – så de forskellige dele kan kommunikere. Desuden mener han, at sikkerhedslaget har afgørende betydning for, at et intelligent energinet skal få succes. Derudover er den incitamentsstruktur, der etableres i tilknytning til et intelligent energinetværk meget vigtig:
”Der skal være et incitament for at etablere et sådant netværk, både for elselskaberne og andre, der skal bidrage. Ligesom der er en miljømæssig win-win-situation i et sådant projekt, skal der altså også være én økonomisk win-win-situation for forbrugerne, såvel som for dem, der skal sælge energien, og for dem, som skal etablere selve nettet,” siger Ole Sander til Børsen.
Samme udfordring
Allerede tilbage i 2010 efterlyste Keld Jersild Olsen, der på det tidspunkt var administrerende direktør i HP Danmark og formand for IT-Branchens udvalg for grøn it, en langt større national indsats på området fra centralt hold:
”Vi mangler en national satsning på smart grid. Der mangler de mega-milliard-investeringer, som det kommer til at koste det danske samfund. Der mangler fra centralt hold, fra regeringens side, en vilje til at ville og turde smart grid,” sagde han dengang til Computerworld.
Dengang mente den daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V), at ”vi skal have forankret smart grids ved at mobilisere aktører inden for og uden for energibranchen med en aktie i smart grid.” Men den strategi mente Keld Jersild Olsen ikke var tilstrækkeligt, og pegede på, at der allerede kørte pilotprojekter med intelligente strømmålere hos forbrugere.
”Det er et fint første skridt, men det er ikke noget, der rigtig bliver pushet ud. Forbrugeren har stadig en meget stor omkostning ved at få det her op at stå. Der er ikke sat krav til, hvornår man skal have de her intelligente målere ud i folks hjem. Hvor lang tid, det tager, er en politisk beslutning,” sagde han dengang. Den nye klimaaftale, der faldt på plads i foråret i år, vakte dog optimisme – også i forhold til smart grid – hos direktør Tom Togsverd fra ITEK, Dansk Industris it-brancheorganisation:
Han forklarer, at ”regnvejr i Sverige og uroligheder i Mellemøsten kan påvirke el-priserne – og at it-industrien derfor har en gylden mulighed for at byde ind med værktøjer til intelligent strømstyring: ”Smart grid og intelligent energistyring bliver jo helt centralt i klimaaftalen, og her bliver Danmark foregangsland med alle de eksportmuligheder, som det giver,” siger Tom Togsverd.
Morten Bangsgaard, der er direktør i brancheforeningen IT-Branchen, vurderer, at der ligger trecifrede millionbeløb og venter på de danske it-virksomheder i aftalen, selv om der allerede findes produkter til intelligent strømstyring på markedet.
