Mange af dine kollegaer på 50 år eller derover på biblioteket ville blive længere på arbejdsmarkedet, end de ellers lige går og planlægger, hvis der var mulighed for kortere eller mere fleksible arbejdstider. Det viser en undersøgelse foretaget af PFA blandt Bibliotekarforbundets medlemmer over 50 år. Samtidig er seniorerne ifølge biblioteksbranchens blad Perspektiv en attraktiv medarbejdergruppe, som man gerne vil fastholde på bibliotekerne. Det lyder derfor umiddelbart som det perfekte match med fleksibel tilbagetrækning for seniorer, men nogle ledere mener, at det direkte sætter arbejdspladsen under pres.
”Jeg kan godt se, at det kan være svaret for den enkelte, men er det svaret for den fremtid, vi skal prøve at bygge? Skal vi alle sammen på deltid? Jeg kan da godt genkende billedet med, at man har brug for at gå ned i tid i slutningen af sin karriere, men der er også de yngre medarbejdere, der skal hente børn,” siger bibliotekschef på Hvidovre Bibliotekerne, Kim Rømer Krogh, som i Perspektiv peger på, at de mange forskellige behov kan gøre det vanskeligt at få tilgodeset helheden på arbejdspladsen.
Han er i øvrigt bekymret for, om det kan i fremtiden kan betyde, at fuldtidsstillingerne bliver knap så attraktive.
En anden leder, nemlig Kirstine Lundsgaard i Frederikssund, er også bekymret for, om fleksibiliteten og deltidsstillingerne vil udhule fuldtidsstillingerne.
Arbejdsmiljø og økonomi vægter højt
Tilbage i 2008 viste en kvantitativ undersøgelse fra Ældresagen om ”Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet” blandt 2.845 respondenter, at hver fjerde respondent, der er fuldtidsbeskæftiget, har overvejet at gå ned i tid eller bede om fleksibel arbejdstid. Desuden viser undersøgelsen, der er foretaget af Gallup, at respondenter, der kunne overveje at blive længere tid på arbejdsmarkedet, prioriterer faktorer indenfor arbejdsmiljø og økonomi højt.
Derudover viser undersøgelsen, at:
”63 procent har prioriteret, at ”min indsats værdsættes af ledelse og kolleger” som en af faktorerne, der potentielt kan få dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. 60 procent har prioriteret ”højere indkomst – løntillæg eller et større skattemæssigt fradrag”, og 59 procent har prioriteret ”mindre stress og arbejdspres”. Generelt er der færre, der prioriterer faktorer, der omhandler arbejdstid og indhold i forhold til arbejdsmiljø og økonomi,” lyder det i undersøgelsen.
Når værdsættelsen fra ledelse og kollegaer spiller så stor en rolle, er det selvfølgelig vigtigt, at ens kollegaer ikke går og brokker sig i krogene over, at de nu skal passe butikken, mens senioren kører på ”frihjul” med færre timer.
Ledelsen skal på banen
På DTU mener tillidsrepræsentant Kasper Bøgh godt, at en arbejdsplads kan hænge sammen, selv om der er kollegaer, der går ned i tid – men det kræver, at ledelsen er opmærksom på de udfordringer, det kan give for de medarbejdere, der er der på fuld tid.
”God ledelse er at få tingene til at hænge sammen, og hvis nogle går på nedsat tid, så får man jo frigjort nogle midler,” siger han til Perspektiv, der i øvrigt giver gode råd til, hvordan man kan planlægge en fleksibel tilbagetrækning. Her følger nogle af dem:
- Ned i tid – det har konsekvenser for din pension, som i udgangspunktet bliver mindre. Men hvis det betyder, at du kan arbejde i flere år end ellers, fordi du går ned i tid, vil det ikke få nogen betydning, da pensionen så skal række i færre år.
- Senioraftale – Formålet med en senioraftale er fastholdelse, og det aftales typisk, at din pensionsopsparing bevares på samme niveau som før, du gik ned i tid. En senioraftale kan også være en aftale om ændret jobindhold, eller både nedgang i tid og ændring af jobfunktioner. Vær opmærksom på, at en senioraftale kan indeholde en fratrædelsesdato.
- Brug fleksibel efterløn – Er du med i efterlønsordningen, kan du supplere din lønnedgang med fleksibel efterløn. Det forudsætter en arbejdstid under 29,6 timer for fuldtidsforsikrede. Det kan med fordel overvejes at vente med at tage hul på efterlønnen til den dato, hvor du har ret til at optjene bonus.
