Det kan betyde enormt meget for din hverdag, at der er hænder nok til at tage sig af de små i daginstitutionen. Derfor er det også værd at kigge på de tørre tal for, hvordan kommunerne rundt om i landet bruger de 500 millioner kroner, der reelt er afsat til området i 2015. Folketinget vedtog i forbindelse med finansloven for 2012, at der årligt skulle afsættes 500 millioner kroner mere til at løfte normeringer og kvalitet på daginstitutionsområdet.
En gennemgang viser ifølge BUPL, at kommunerne bruger under halvdelen af midlerne på bedre kvalitet i daginstitutionerne.
”På grund af pris og lønfremskrivning får kommunerne tildelt en smule mere end 500 millioner kroner i 2015 – nærmere bestemt 516 millioner kroner. Men en gennemgang af budgetterne viser, at de kommunale budgetter samlet set kun er forbedret med 211 millioner kroner til bedre kvalitet i daginstitutionerne. Det svarer til en udmøntning på 41 procent,” lyder det på BUPL’s hjemmeside.
Nogen sparer i stedet for
Her fremgår det også, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner bruger midlerne. I 20 af landets kommuner bruger man samtlige midler som aftalt, mens 58 kommuner kun bruger nogle af pengene på børnene. 20 kommuner vælger ikke at bruge nogen penge overhovedet for at hæve kvaliteten, men har derimod sparet på børneområdet. Det gælder blandt andet Næstved Kommune, Syddjurs Kommune og Allerød Kommune. Du kan se din kommune på Danmarkskortet ved at følge dette link.
Kortet bygger på kommunernes seneste tre budgetter, hvor det sidste for 2015 blev vedtaget den 15. oktober.
Færre voksne siden kommunalreformen
Ifølge KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – har daginstitutionerne fået færre voksne til hvert enkelt barn fra 2007 til 2012. En kortlægning, som KORA offentliggjorde i maj 2014, viste at personalenormeringen i kommunernes daginstitutioner i gennemsnit er faldet med cirka seks procent siden kommunalreformen. Normeringen er meget forskellig fra kommune til kommune, og ifølge KORA’s hjemmeside har man ikke undersøgt, hvad normeringen betyder for den pædagogiske indsats og kvalitet i dagtilbuddet.
”Men vi har fundet en tendens til, at kommuner med relativt lave personalenormeringer har flere uddannede pædagoger blandt deres personale. Det ser altså ud til, at nogle kommuner prioriterer at have mange voksne pr. barn og færre uddannede pædagoger, mens andre kommuner vælger at have færre voksne pr. barn, men til gengæld flere pædagoguddannede medarbejdere,” siger Camilla Dalsgaard, der er seniorprojektleder i KORA.
I 2013 offentliggjorde BUPL en undersøgelse, der viste, at pædagogerne ofte er alene med børnene. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, besvaret af godt 334 pædagoger fra et bredt udsnit af landets kommuner, og den viser, at 76 procent af pædagogerne har været alene med den samlede børnegruppe (0-5 år) enten på stuen, på legepladsen eller i institutionen i løbet af en tilfældigt udvalgt dag.
Pædagogerne i undersøgelsen svarede, at de i gennemsnit er alene med 15 børn. Enkelte svarer 50-59 børn, og en enkelt svarer 61 børn. 38 procent af pædagogerne har oplevet en alene-situation, der var uforsvarlig eller decideret farlig, ifølge BUPL.
