En studietur til Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston overbeviste Sygehusudvalget i Region Sjælland om, at Danmark hurtigst muligt skal oprette en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Det er dog tidligere blevet afvist af Sundhedsstyrelsen.
I dag er akutmedicin ikke et speciale i Danmark, som det er i USA og i andre europæiske lande – deriblandt vores naboland Sverige.
”Vi mener, at specialuddannede akutmedicinere vil være de bedste til at sikre en hurtig helhedsvurdering, primær behandling og visitation af den akutte patient på et højt professionelt niveau. Det er en meget væsentlig opgave i fremtidens sygehusvæsen,” siger formanden for sygehusudvalget, Flemming Stenild (SF) til Dagens Medicin.
Det er ikke kun Sygehusudvalget i Region Sjælland, der ser et speciale i akutmedicin som en rigtig god idé. I efteråret 2010 oprettede en gruppe medicinstuderende SOFAS, som arbejder for indførelsen af et speciale i akutmedicin i Danmark. På SOFAS hjemmeside har Jakob Lundager Forberg, ST-Läkare Akutkliniken, skrevet et indlæg om indførelsen af et speciale i akutmedicin i Sverige.
Godkendt i Sverige i 2005
”Swedish Society for Emergency Medicine blev stiftet i 1998. I årene herefter var der flere akutmodtagelser rundt om i Sverige, som satsede på at uddanne og implementere akutmedicinere. Akutmedicinernes arbejdsområde kunne variere rundt om i Sverige, da akutmedicin først skulle blive et godkendt speciale i 2005. Det var de akutmedicinsk interesserede læger selv, som drev udviklingen mod et speciale. Ved at satse på akutmedicinere flere steder i landet kunne man vise politikerne, at det fungerede godt med specialiserede akutmedicinere, at dette var en god måde at udvikle behandlingen af den akutte patient på, og at det var muligt at rekruttere dedikerede læger,” skriver Jakob Lundager Forberg og fortsætter:
”I øvrigt viste en rapport fra Socialstyrelsen (hvad der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark, red.), at et speciale i akutmedicin kunne styrke forskningen omkring den akutte patient. Et andet tungtvejende argument for at indføre akutmedicinere var at ruste sig til de kommende års større og større antal ældre multisyge patienter, som i det akutte stadie ofte ikke passer ind i nutidens til tider lidt rigide specialeinddeling.”
Er behovet der?
I Danmark er diskussionen ikke ny. I efteråret 2009 debatterede læger og politikere ifølge Dagens Medicin, om akutberedskabet skulle forbedres ved at oprette en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Det argumenterede syv overlæger for i et åbent brev til sundhedsministeren i november. SF og Dansk Folkeparti bakkede dem op, og Jonas Dahl (SF) stillede tre paragraf 20-spørgsmål til ministeren. Svarene var, at der ikke umiddelbart er behov for at oprette et særskilt speciale på området.
SOFAS mener, at den aktuelle sundhedsdebat er præget af en diskussion om, hvilke speciallæger, der skal bemande de nye, fælles akutmodtagelser.
”Det har været foreslået at benytte ekspertisen indenfor allerede eksisterende specialer, fordi mange specialister tilsammen har en tilstrækkelig erfaring med at modtage akutte patienter. Alternativet er en ny uddannelse af specialister i akutmodtagelse. Akutfunktionen ligger lige nu spredt mellem yngre læger med få kvalifikationer, enkelte speciallæger – allerede uddannet til helt andre funktioner – og få ildsjæle, der har videreuddannet sig selv. Den pågående omstrukturering af sundhedsvæsenet bygger på at samle patienter hos en kerne af speciallæger, hvilket vil højne faglighed, sikkerhed og effektivitet. Den tanke har endnu ikke gjort sig gældende for modtagelsen af akutte patienter,” mener man hos SOFAS.
