Én voksen til 22 børnehavebørn. Én medarbejder alene på legepladsen med 50 børn i næsten en time. Umulige forhold – og eksempler, som Arbejdstilsynet for nogle år siden fandt i en landsdækkende tilsynsindsats, hvor tilsynet var på besøg i 637 institutioner.
Synschef Kjeld Mann Nielsen fra Arbejdstilsynet mener, at det heldigvis er muligt at gøre noget for at undgå nedslidning af pædagogerne. Han mener for eksempel, at hvis en institution får et barn med særlige behov, er det vigtigt, at de ansatte får aftalt, hvem der primært tager sig af barnet – og at vedkommende slipper for andre opgaver.
”Hvis opgaven ikke er tacklet rigtigt, får man rigtig meget at lave,” sagde han til fagbladet Børn & Unge tilbage i 2011. Han mener desuden, at institutionerne skal være bedre til at ændre planerne, hvis der for eksempel er sygdom blandt medarbejderne. Så skal ture og aktiviteter måske aflyses, og det er nødvendigt at drosle ned for ambitionsniveauet.
Det er ikke et erstatningshjem
Det råd er i god tråd med Jeanett Bonnichsens. Hun er direktør for Center for Stress og Trivsel, og hun mener, at pædagogerne har et ideal, der stammer fra dengang, institutionerne skulle være et erstatningshjem – og pædagogerne reelt skulle være som en erstatningsmor. Det giver ifølge Børn & Unge utroligt høje forventninger om nærhed og opmærksomhed, hvis man skal levere det samme i institutionen som i hjemmet.
”Den forståelse har vi aldrig fået slået en ordentlig pæl igennem. Så meget nærhed kan man ikke levere nu. Man bliver nødt til at forstå, at institutionerne er en arbejdsplads. Det er ikke et erstatningshjem. Og på en arbejdsplads kan man ikke levere den samme nærhed og omsorg, som vi gerne vil, som er ønskværdigt, og som er dybt problematisk, at vi ikke kan give,” siger hun til Børn & Unge.
Hun mener derfor, at pædagogerne er nødt til at forholde sig realistisk til, hvor mange ansatte, hvor mange børn og hvor mange opgaver der er, og så planlægge i forhold til det. Alle opgaver skal tales igennem, så alle ved, hvad de betyder i den enkelte institutions hverdag.
Radisen skulle være Københavns bedste institution
Et sted, hvor man har formået at forholde sig til den realistiske hverdag er i Børnehuset Radisen i København, hvor et skarpt fokus på arbejdsforholdene har skabt en bedre hverdag.
På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside www.frastresstiltrivsel.dk kunne man tilbage i 2009 læse, at manglende arbejdslyst var et stort problem i Børnehuset Radisen i Brønshøj efter en periode med mange lederskift. Konsekvensen var et tårnhøjt sygefravær på 18 procent – svarende til omkring 30 sygedage årligt pr. medarbejder i institutionen.
I 2005 tiltrådte Henrik Steen-Knudsen som ny leder i daginstitutionen med det mål at gøre Børnehuset Radisen til Københavns bedste daginstitution. Han opstillede tre forudsætninger:
- Der skulle tages hensyn til medarbejderne
- Kommunikationen skulle forbedres
- Der skulle skabes nogle rammer, hvor medarbejderne havde lyst til at være til stede – både fysisk og mentalt.
Fokus på arbejdsforholdene gav gode resultater
”Henrik Steen-Knudsen valgte bevidst ikke at fokusere på det høje sygefravær men i stedet på arbejdsforholdene for på den måde at skabe en mere velfungerende hverdag for daginstitutionens medarbejdere. Som noget af det første efter sin tiltrædelse holdt han en samtale med hver enkelt medarbejder. Samtalen skulle give ham indblik i medarbejdernes pædagogiske værdigrundlag og erfaring, samt en forståelse af, hvordan deres liv hang sammen rent praktisk,” lyder det i en artikel på frastresstiltrivsel.dk.
En række forandringer blev gennemført, og effekten har været, at pædagogerne oplever højere arbejdsglæde og mindre stress. Sygefraværet faldt i løbet af tre år fra 18 procent til 3 procent i daginstitutionen. Ifølge artiklen er det faldende sygefravær i institutionen afgørende for, at økonomien hænger sammen og endda giver overskud. Tidligere kostede sygefraværet alene 200.000 kroner om året.
