Fødevareminister Mette Gjerskov (S) præsenterede sit økologipolitiske udspil i slutningen af 2011. Her lød en af hovedmålsætningerne, at alle offentlige køkkener skal servere mindst 60 procent økologisk mad i 2020. Målsætningen er fint i tråd med danskernes ønske om offentlig økologi, viser en ny undersøgelse. Det er interesseorganisationen Økologisk Landsforening, der har spurgt 1.225 personer om deres holdning til offentlig økologi - 877 af dem er positivt stemt; hvis altså ikke der skal hives flere skattekroner op af lommen. Resultatet af undersøgelsen kommer ikke som det store chok i en tid, hvor forbrugerne har fået færre penge mellem hænderne - eller i hvert fald er nervøse for, at det skal ske. Discountmarkedet har da også sat sig ubønhørligt på fødevareindustrien.
Men det dystre billede står ikke helt alene; samtidig med at mange forbrugere ønsker billige varer, er der en tendens, der peger i modsat retning, fortæller økologichef i Landbrug og Fødevarer, Kirsten Lund Jensen:
"Vi ser en trend i retning af, at folk vil have mening - man vil hellere købe to, der er gode, end betale for to og få tre, som ikke er så gode. Mange forbrugere er mere indholdsfikserede end mængdefikserede i dag, nok også på grund af det øgede fokus på madspild. Det kommer også økologien til gode."
Mens vi venter på opsvinget
Sammen med politikere og kolleger inden for fødevarebranchen, deltog Kirsten Lund Jensen for nyligt i en workshop, hvor det blev diskuteret, hvordan Danmark kan fordoble sit økologiske areal inden år 2020. En sådan målsætning kræver en årlig omlægning på cirka 18.000 hektar, men indtil videre er kun 5.000-6.000 hektar årligt blevet omlagt til økologisk areal.
Blandt pointerne fra workshoppen var, at den økonomiske situation forhåbentlig vil forbedres inden 2020, så danskernes forbrug - og dermed efterspørgslen på økologiske varer - automatisk vil stige. Under krisen har økosalget godt nok oplevet en vækst på 5-10 procent, men inden krisen lå væksten på cirka 15 procent. Så længe krisen lægger en dæmper på forbruget, satses der på en blanding af informations- og markedsføringsinitiativer. Kirsten Lund Jensen fortæller:
"Det, vi kan gøre nu, er at informere bedre om de økologiske produkter, gøre dem mere interessante for forbrugerne, samt udvide varesortimentet i butikkerne. Mange af dem, der allerede køber økologisk, vil gerne have varer, som de ikke kan få nu. Så det handler ikke kun om at få flere til at købe økologisk, men også at udvide varesortimentet i butikkerne for dem, der allerede køber økologisk."
Indsatser i ind- og udland
Udover information og markedsføring er det ifølge Kirsten Lund Jensen også vigtigt at se på, hvordan landmændene kan få støtte til at omlægge til økologisk produktion, hvis omlægningen for eksempel kræver nyt udstyr.
Der kunne eksempelvis godt afsættes mere økologisk svinekød, og der er landmænd, der gerne vil producere det; men økologiske svin kræver helt anderledes stalde og nyt udstyr, og det er besværligt at låne pengene.
Endelig ønsker Landbrug og Fødevarer, at der bliver sat fokus på forbrugere udenfor Danmark, så eksporten til lande som Tyskland, Holland, Frankrig og England styrkes. Ifølge Kirsten Lund Jensen er der også potentiale for at afsætte økologiske varer udenfor Europa, for eksempel i asiatiske storbyer, hvor købekraften stiger og økosegmentet vokser.
