Karriere

Nu bliver hun ver­den­skendt for sit so­ci­alø­ko­no­mi­ske arbejde

Den 14. maj modtog Connie Hasemann, direktør for Telehandelshuset, Oslo Business for Peace Award – erhvervslivets svar på Nobelprisen - for sit arbejde med at vise, at blinde og svagsynede er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet.

Connie Hasemann, direktør for Telehandelshuset

Et radioprogram pirrede nysgerrigheden. Tilbage i midten af 1990’erne hørte Connie Hasemann, der i dag er direktør for Telehandelshuset, at Instituttet for Blinde og Svagsynede havde startet en telemarketinguddannelse. Det var, mens hun selv var leder af en af Danmarks første telemarketingvirksomheder, og hun besluttede sig for, at hun gerne ville mødes med folkene bag initiativet.

”Så skete der det, at jeg som menneske blev fanget ind af at møde andre mennesker, som vil på trods. De brændte for at komme i gang, og jeg ville være med. Jeg afviklede mit gamle bureau, og i dag har Telehandelshuset en samarbejdsaftale med instituttet,” siger Connie Hasemann, der den 14. maj modtog Oslo Business for Peace Award – erhvervslivets svar på Nobelprisen – på samme sted, som Nobelprisen bliver uddelt i Norge.

Verden kigger på

Det er blandt andet den tidligere Nobelprismodtager Muhammed Yunus, der har peget på Connie Hasemann som oplagt kandidat til Oslo Business for Peace Award.

”Det er en meget stor ære at blive set og anerkendt på den her måde. Det er vidunderligt, at verden globalt ser på, at det at tage et socialt ansvar bliver anerkendt. Yunus er kendt over hele verden. Det er meget stort og spændende, og it takes my breath away,” siger Connie Hasemann.

Større begejstring end hos almindelige ansatte

Der er 21 medarbejdere ansat i Telehandelshuset, hvoraf størstedelen er blind eller svagsynet. Connie Hasemann oplever, at der er en helt anden begejstring hos dem end hos de ansatte, hun havde i sit gamle firma.

”Jeg tager ikke alle blinde ind, for det er ikke alle blinde, der er gode til at ringe ud. Men hvis man har de rigtige personlige egenskaber og er udadvendt, så er det en meget stor gave for mig som arbejdsgiver. Jeg behøver ikke at træne dem i aktiv lytning. Som seende bliver vi meget tit forstyrret, fordi vi lige ser et eller andet interessant. Hvis man selv prøver at lytte med lukkede øjne, så kan man mærke et meget større nærvær. Det er vores styrke,” siger hun.

Svært vilkår at miste synet

Når hun første gang møder en kursist på uddannelsen, som senere kan blive en ny medarbejder i Telehandelshuset, så møder hun ofte et dybt frustreret menneske.

”De står i en helt ny situation, og de ved ikke, hvad de kan nu, hvor de er blevet blinde eller svagsynede. Hvis de ikke ved det, så hjælper vi dem til klarhed,” siger Connie Hasemann og tilføjer, at det kan være alt lige fra lastbilchauffører, skolelærere og kokke, som kommer hos Telehandelshuset – i alderen fra 20 til slutningen af 50’erne.

Hun oplever ikke, at der er mange ekstra udfordringer i hverdagen med synshandicappede medarbejdere.

”Man er nødt til at have særlige handicap software programmer, som hjælper med at læse eller forstørre teksten, og det er selvfølgelig en udfordring. Vi er lige flyttet til nye lokaler, og der tager det længere tid for vores medarbejdere end for andre at vænne sig til nye omgivelser,” siger hun.

Her er det normalt at være synshandicappet

Når det er sagt, så er hun fuld af beundring for sine medarbejdere, der selv tager bussen på arbejde, lægger mascara på, løber en tur osv. – og synshandicappet er ikke noget, medarbejderne taler om til hverdag.

Der er Telehandelshuset en helt almindelig virksomhed, og her er det normalt at være synshandicappet. Det mener hun er en stor fordel for de synshandicappede – også fordi det er rart at være sammen med andre, der har det lige som en selv.

Hun mener ikke, at det behøver at være svært for andre virksomheder at få en medarbejder med et synshandicap.

”Det er berigende at få lov til at se mennesker, som virkelig har det svært, finde en vej selv – og komme videre. De udfordringer, der er, er til at overse, og så får man noget med, som man ellers ikke ville have fået. Man skal turde sige ja til at møde mennesker med en anden profil,” siger hun og tilføjer, at hun har mødt flere og flere virksomheder, der de seneste år har vist stor interesse for hendes virksomhed.

De vil gerne arbejde med CSR og finde ud af, hvordan man gør det. Nogle kaster sig ikke 100 procent ud i det, men vælger så for eksempel en leverandør som Telehandelshuset, hvis de ikke selv har mulighed for at ansætte et menneske med et handicap.