René B. Christiansen er lektor ved University College Sjællands afdeling for forskning og innovation og har gennem de seneste otte år skrevet en ph.d. afhandling om nyansatte, nyuddannede læreres oplevelser af lærerarbejdet. De otte år har sammen med jobbet givet ham et særdeles indgående indblik i læreres hverdag. Han mener, at det langt fra er problemfrit at være lærer, og han er ofte blevet spurgt om, hvad man så kan gøre ved problemerne. Efter mange års forskning og arbejde med området, er det ikke uden humor, at han svarer:
”Det empiriske svar er: Det ved jeg ikke. Lærere – og nye lærere – har forskellige problemer, og de har problemer på forskellige tidspunkter, og derfor skal problemerne afhjælpes på forskellige måder og på forskellige tidspunkter,” siger René B. Christiansen og tilføjer, at det bedste man kan gøre for nye lærere er at støtte dem i nogle systemer, der er dynamiske og personlige.
”Det skal ske på en dynamisk måde, så de selv kan vælge, hvordan og hvornår det skal ske. Særligt nære kolleger har en afgørende rolle for nyuddannede lærere,” siger René B. Christiansen.
Nærheden er vigtig
Ude på en af de skoler han gennem årene har besøgt, mødte han en ung lærer, som fortalte om, at hun gerne ville have noget hjælp. Hun havde en mentor, men mentoren var i den anden ende af skolen, som hun beskrev – i udskolingen – hvorimod hun selv var i indskolingen. Hun ville i stedet gerne have hjælp fra nogen, som kendte eleverne i den klasse, hvor hun havde udfordringer.
”Det burde kunne laves mere effektivt og fleksibelt med mentorordninger og andre ordninger ude på skolerne. Unge, nyuddannede lærere har fortalt mig, at de har spurgt deres mentor om, hvordan kopimaskinen virkede, fordi de gerne ville bruge mentoren til et eller andet, og det gavner jo ikke den nyuddannede, som har brug for didaktisk sparring og råd om klasseledelse,” siger René B. Christiansen og tilføjer, at han ikke har mødt nogen nyuddannede lærere, der vil have, at der bliver taget særligt hensyn til dem – de vil ikke opfattes eller behandles som b-lærere - selv om de godt er klar over, at de har mindre erfaring.
De unge lærere, han har mødt, er glade for at undervise, og de bliver påvirkede af endorfiner, når det går godt.
”Det er et utroligt livsgivende job at være lærer – det har jeg hørt fra mange, og det er væsentligt at understrege – men man skal som nyuddannet blive klar over, hvad ens behov er og mærke, at der bliver lyttet til en for, at det kan komme til at gå godt,” mener René B. Christiansen.
Vision og virkelighed er forskellig
”Den nyansatte, nyuddannede lærer kan have brug for sparring i sit lærerarbejde, men det skal være sparring, som er tæt på, og med tæt på mener jeg med kolleger, som kender den samme klasse og de samme elever, som den ny lærer tumler med. Disse tæt-på vejledningssituationer skal en understøttende kultur på skolen være i stand til at give rum for. Det er med andre ord i høj grad en ledelsesopgave at støtte dynamisk op om den enkelte lærer den første tid,” fortæller René B. Christiansen.
Hans ph.d. er bygget på en såkaldt fænomenografisk tilgang, hvor han ikke har fokuseret på, hvilke visioner og strategier skolen kunne have for de nye lærere, men har talt med de konkrete lærere om deres egne, personlige oplevelser. Fokus har ikke været på, hvordan en arbejdsdag for den nye lærer er tilrettelagt, men hvordan den opleves af den nye lærer. Det har ifølge René B. Christiansen betydet, at han har fået nogle anderledes udsagn end dem, han har kunnet finde i skolernes planer eller i kommunale policy-papers.
