Arbejdsmarkedet

Muligt at drive fy­si­o­te­ra­pi-klinik uden yder­num­mer

Tilskuddet følger kun med, hvis en patient vælger en fysioterapi-klinik med ydernummer – og ulempen er derfor til at få øje på for patienterne. Alligevel er det muligt at drive klinik uden ydernummer – og antallet af disse klinikker stiger.

Alt for mange år – med alt for dårligt fodtøj. Tiden er vist kommet til en tur på en fodklinik. Det er du og din læge blevet enige om. Men for at du som patient skal kunne få tilskud til dine behandlinger, skal din valgte klink have et ydernummer. Scenariet er kun velkendt hos mange af landets fodklinikker – alligevel er det muligt er drive klinik uden ydernummer. I bladet Fysioterapeuten har man interviewet Birgitte Bjøreng, der tilbage i 2010 startede Bjøreng Klinik, som hun ejer sammen med sin mand Kjeld Andreassen. De er begge uddannede fysioterapeuter, og klinikken er startet uden ydernummer.

”Den klinik jeg havde arbejdet på, før jeg gik på barsel, tilbød mig et ledigt ydernummer, men en tredjedel var som mobil fys, og dér kunne jeg ikke lige se mig selv, så jeg valgte at starte uden ydernummer. Det blev i første omgang på samme klinik, men det er svært at få noget op at køre på en klinik, hvor der går otte fysioterapeuter, som patienterne kan få tilskud til, så jeg var der kun et år. Jeg tog en efteruddannelse som lymfødemterapeut, så jeg havde lidt mere at gå ud med, og så startede jeg for mig selv i juni 2010 i en gammel herskabslejlighed,” siger Birgitte Bjøreng, der synes, det var svært at se sig selv som forretningsmenneske i starten.

I dag er det lige før, at hun ville takke nej, hvis hun fik et ydernummer foræret. ”Der er meget arbejde og administration forbundet med at have et ydernummer, og jeg vil hellere stå til regnskab over for patienterne. Og så mener jeg, at det er dårligt for motivationen, at der i overenskomsten ikke er en højere ydelse, når man har investeret tid og penge i at tage en specialistuddannelse. Her kan jeg tillade mig at give behandling og ikke bare fysioterapi, og jeg kan selv bestemme, hvad jeg vil tage for det. Det kunne jeg ikke, hvis jeg var underlagt overenskomsten. De, som har den holdning, at en fysioterapeut ikke må koste mere end en mekaniker, kan vi ikke gøre tilfredse her. Vi kan gøre det lidt mere lækkert, lidt mere wellnessagtigt. Det er stadig en liter mælk, man køber, men det er lækrere at købe den i Irma end i Netto,” siger Birgitte Bjøreng til Fysioterapeuten.

Flere uden ydernummer

Ifølge en DR P1 Dokumentar tilbage fra 2010 er der flere og flere klinikker, der lige som Bjøreng Klinik arbejder uden overenskomst med den offentlige sygesikring.

”Ydernummersystemet er under stadig stigende pres. Antallet af behandlinger er steget. For eksempel er antallet af almene fysioterapeutiske behandlinger steget med 100.000 i løbet af de sidste ti år. Det skyldes blandt andet et øget fokus på forebyggelse og krav om hurtigt at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. Antallet af nye ydernumre kan derimod tælles på meget få hænder,” fremgår det af DR.dk.

Her kan man også læse, at systemet med ydernumrene er stærkt konkurrenceforvridende, og at Konkurrencestyrelsen anbefalede i en rapport fra 2006, at man erstattede ydernummersystemet med en fri nedsættelsesret for fysioterapeuter – så alle, der opfyldte bestemte faglige krav, kunne modtage patienter med tilskud, men ifølge artiklen på DR.dk er der intet sket siden 2010.

Formanden for Dansk Kiropraktorforening beskylder regionerne for at være ualmindelige langsomme i arbejdet med at lave de såkaldte praksisplaner:

”Der er ved at udvikle sig et parallelt system af klinikker, der eksisterer uden om den offentlige sygesikring. Det er uheldigt for de patienter, der opsøger klinikker uden ydernumre, da de ikke får del i de goder, der følger med et ydernummer,” siger Peter Kryger-Baggesen fra Dansk Kiropraktorforening til DR.dk.

Ydernummer-systemet er gældende for alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer og fodterapeuter. Nummeret kan de få tildelt som yder for den offentlige sygesikring som betingelse for honorarafregning med sygesikringen. Tilmeldingen af ydernumre er begrænset af behovet inden for et bestemt lokalområde.

Læs også