Mejeriingeniører efterlyses
Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation
”Det giver sig selv, at man er kvalificeret til at arbejde på mejeri, men mange kandidater ender i andre industrier, for eksempel i virksomheder som Novozymes; men mejeriingeniører kan også arbejde i ingrediensindustrien samt virksomheder, der laver maskiner og udstyr til fødevareindustrien.”
Sådan siger professor ved Institut for Fødevarevidenskab, Richard Ipsen, til spørgsmålet om, hvad man egentlig kan forvente at komme til at lave som færdiguddannet, hvis man vælger at uddanne sig som mejeriingeniør.
Og det er der alt for få, der gør. Der bliver udklækket cirka 15 hvert år – men industrien efterspørger det dobbelte. En af årsagerne til, at mejeringeniørerne er i høj kurs, er den store efterspørgsel på kvalitets-mejeriprodukter fra lande som Kina og Rusland, hvor middelklassen vokser.
Arla har for nyligt meddelt, at man vil forsøge at erobre markedet for modermælkserstatning til kinesiske babyer – mejerigiganten vil åbne et nyt produktionsanlæg for at følge med markedet, og det gør ikke behovet for mejeriingeniører mindre; men mejeriingeniørerne har ifølge Richard Ipsen altid været eftertragtede:
”De skiller sig ud, fordi de har mere fokus på industriens praktiske problemer og er mindre forskningsmæssigt orienterede end andre kandidater i fødevarevidenskab, men samtidig har specielkompetencer inden for procesteknologi og biokemi,” siger Richard Ipsen og tilføjer: ”De er ikke bange for at trykke på knapper og kan derfor også indgå i produktion af maskiner og udstyr til fødevareindustrien.”
Dansk monopol
På trods af det store og langtfra pludseligt opståede behov for mejeriingeniører, er Danmark det eneste land, der har en meget specialiseret mejeriingeniøruddannelse. Tidligere fandtes der tilsvarende uddannelse i blandt andet Holland, New Zealand og Tyskland, men dér er man ikke så fokuseret på mejeriområdet som tidligere:
”For 20-30 år siden var der en tendens til, at man fjernede de mere specielle fødevareuddannelser – blandt andet mejeriingeniøruddannelsen – og lavede mere generelle fødevareuddannelser; men på grund af en lang tradition for mejeriingeniøruddannelsen i Danmark og en stor opbakning fra industrien bevarede vi uddannelsen,” fortæller Richard Ipsen.
På grund af det danske monopol på uddannelsen, er det ikke muligt at hyre udenlandske mejeriingeniører – til gengæld er det sket, at Arla har sendt medarbejdere fra engelske virksomheder til Københavns Universitet for at specialisere sig i fag på mejeriingeniøruddannelsen.
Krisen lokker studerende til
Institut for Fødevarevidenskab samarbejder med Industrigruppen for mejeriingeniører om forskellige rekrutteringstiltag; blandt andet skal det være lettere for studerende fra andre universiteter at komme ind på uddannelsen.
Selvom det kan være svært at omskole kandidater med en anden uddannelsesbaggrund, er Richard Ipsen åben for at give interesserede studerende chancen for at skifte kurs:
”Hvis man har en bachelor som kemiingeniør eller tilsvarende, kan man sandsynligvis komme ind hos os. Det er også en mulighed, hvis man har en baggrund inden for kemi eller biologi. Endelig har vi et par stykker, der har taget en professionsbachelor i ernærings- og husholdningsøkonomi og nogle suppleringskurser.”
Richard Ipsen håber, at de forskellige rekrutteringstiltag udmønter sig i et langt større optag fremover. Der er allerede en lille stigning i antallet af ansøgere til studiet, og Richard Ipsen tror, at den massive efterspørgsel på kandidaterne er med til at lokke studerende til:
”Vi har slået på længe, at vores kandidater er eftertragtede, og arbejdsløsheden altid har været meget lav – men det er som om, at det argument først er blevet rigtigt interessant efter krisen,” siger Richard Ipsen.
