Klimatilpasning, kloakfornyelse og spildevandsløsninger; områder som regeringens vækstplan vil sætte turbo på, og som formanden for IDA’s spildevandskomité mener, kan give Danmark et stort forspring og skabe nye arbejdspladser, fordi den tillærte viden vil kunne skabe vækst og eksport. Intentionerne og behovene: De er aktuelle, men der mangler kvalificerede ingeniører inden for området for at kunne løse opgaverne og imødekomme intentionerne om øget vækst.
Ifølge formanden mangler branchen allerede nu ingeniører inden for klimatilpasning og spildevandsområdet, og som han ser det, vil ingeniørmanglen kun vokse massivt fra nu af og frem.
”Vi tror kun, at det bliver værre. Kloakkerne i Danmark står over for at skulle fornyes nu, fordi de fleste er fra 1960’erne, og oven i det skal vi klimatilpasse for at kunne håndtere de kraftige regnhændelser, vi oplever som følge af klimaændringerne,” siger Carsten Rosted Petersen, der er formand for IDA’s spildevandskomité og til dagligt arbejder i Orbicon som afdelingschef for Forsynings- og anlægsteknik.
”Som afdelingschef i Orbicon mærker jeg allerede nu en stigende efterspørgsel samtidig med, at der er konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft.”
Mange ingeniører går på pension
Ud over de store investeringer de kommende år, vil mange af de ingeniører, der arbejder i branchen nu, gå på pension over de næste 10 år.
”Det betyder samlet set, at vi får svært ved at løfte de opgaver, som regeringens vækstplan for eksempel lægger op til inden for vandsektoren. Vi står overfor meget store planlagte investeringer inden for klimatilpasning og fornyelse, og de store investeringer skulle jo meget gerne være givet godt ud,” siger Carsten Rosted Petersen.
Han mener, at den know-how, som man via de store investeringer vil oparbejde, er et fundament for øget vækst og eksport uden for landets grænser.
”Man kunne selvfølgelig godt frygte, at der ville komme nogle og løse opgaverne fra udlandet her i Danmark, men det er jeg nu ikke så bekymret for. Jeg er mere bekymret for, at vi kan tabe det forspring, som vi kunne have fået i forold til andre lande inden for det her område,” siger han.
Han har ingen konkrete tal, men for at illustrere problemstillingen mener han, der er tale om beløb i størrelsesordenen fem milliarder kroner om året nu til kloakfornyelse, og et fremtidig behov i størrelsesordenen otte-ni milliarder kroner om året inden for ganske få år, samtidig med at mange inden for faget som nævnt går på pension.
”Når vi har svært ved at rekruttere nu, så vil udfordringen jo blive endnu større om få år. Hvis der ikke bliver gjort en indsats nu, så risikerer vi at gå glip af den gevinst, som der kunne komme ud af de investeringer, der skal foretages alligevel,” slår han fast.
Færre vælger at blive den type ingeniør
Han mener, at løsningen blandt andet skal findes i, at der skal uddannes flere ingeniører inden for området, og han understreger, at universiteterne allerede gør meget i den forbindelse, men at der skal mere til.
”Kigger man tilbage på, hvordan det så ud for 15 år siden, så var der mange flere, der valgte at blive ingeniører inden for spildevand og miljø. Man skulle gerne have nogle store hold ud igen, og så kan man supplere ved at omskole andre områder, som kunne glide over i det her fag,” siger Carsten Rosted Petersen.
Han mener, det er vigtigt, at man får formidlet til de unge, der skal til at vælge uddannelse, at der rent faktisk er muligheder og spændende jobs at få inden for området, når man er færdiguddannet.
