En optagelsesprøve med multiple choice og et personligt interview har mødt de håbefulde ansøgere, som ikke kunne stryge lige ind med topkarakterer på medicinstudiet på Syddansk Universitet. De satte deres lid til kvote 2, og det har ifølge en ny undersøgelse stor betydning for, om de bliver på uddannelsen.
Et nyt ph.d. projekt, der er baseret på udsagn fra 1.544 medicinstuderende fra Syddansk Universitet viser, at kvote 2 studerende falder markant mindre fra end dem fra kvote 1. Helt nøjagtig var risikoen for at droppe ud efter to år 1,8 gang større for kvote 1 studerende end for kvote 2 studerende.
Det er Lotte Dyhrberg O’Neill, der står bag ph.d. projektet. Hun har blandt andet været med i styregruppen om kvote 2 optagelser på medicinstudiet på Syddansk Universitet siden 2002 og været med til mange overvejelser for og imod kvote 2. Hun ønskede at undersøge, om man får noget ud af at få kvote 2 studerende ind – om det virkelig batter? Konklusionen var klar:
”Dem, der er selekteret og udvalgt falder markant mindre fra end dem, der er kommet ind på et rent gennemsnit. Det er lidt overraskende, fordi de har dårligere karakterer, men de er blevet udvalgt gennem optagelsesprøven og har måttet kæmpe for deres plads,” siger Lotte Dyhrberg O’Neill og fortsætter:
”Deres vilje til at havne i den bedste halvdel og komme ind betyder rigtig meget. Viljen er måske endnu vigtigere end at have en karakter højere i gennemsnit.”
Kvote 2 er mindsket
Lotte Dyhrberg O’Neill mener, at karaktererne fra en gymnasial uddannelse er et gennemsnit af alle fag, og at det intet siger om motivationen for at gennemføre en videregående uddannelse.
”Desuden betyder det meget for gennemførelsen af et studie, at man har haft det som første prioritet,” siger hun. Kvote 2 er på landsplan skrumpet ind de senere år som følge af, at politikerne gerne ser, at unge ikke er ude at samle point i flere år for derefter at søge ind på drømmestudiet. De vil simpelthen have folk hurtigere i gang.
”Man fandt jo ud af, at Danmark var et af de lande, hvor unge kom sent i gang med deres uddannelse, og det ville man lave om på. Der kan være noget om, at man ikke skal samle point i mange år for at søge gennem kvote 2, men man kan ikke slå alle i hartkorn,” siger Lotte Dyhrberg O’Neill og understreger, at man på medicinstudiet på Syddansk Universitet i dag ikke kræver erhvervserfaring i kvote 2, men udelukkende baserer sit kvote 2-optag på optagelsesprøven.
”Derfor tager det ikke de unge længere tid at blive færdig med deres studier, når man gør det på den måde. Der er mere end én måde at flå den kat på,” siger hun.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har tidligere udtalt i metroXpress, at hun ikke er klar til at se på fordelingen af kvote 1 og kvote 2 pladser:
”Fordelingen giver 90 procent af universiteternes studiepladser til kvote 1 og 10 procent til kvote 2. Det indførte vi, fordi de unge i årevis jagtede point gennem udlandsophold, erhvervserfaring og højskole i håb om at komme ind på drømmestudiet. Men det resulterede bare i skuffede unge og spildte år,” sagde videnskabsministeren.
Lotte Dyhrberg O’Neill mener som sagt, at den opfattelse er helt forkert, fordi man kan håndtere kvote 2 anderledes – for eksempel som man har gjort på Syddansk Universitet.
”Politikerne glemmer desuden at tage højde for, at de mange, der falder fra i kvote 1, får et ordentligt hak i selvtilliden og måske aldrig kommer i gang igen – og altså er et stort tab for samfundet. Dem, der kommer i gang igen, gør det allertidligst året efter, og det kan man da kalde studietidsforlængende.”
