Øvrigt

Pro­gram­mør-mangel får Just-Eat-stifter til at udlove stor dusør

Just-Eat-stifteren Jesper Buch udlover en dusør på 30.000 kroner til folk, der kan skaffe tre programmører til en virksomhed, han har investeret i.

Sidste år fik danske start-up-virksomheder tilført over 350 millioner kroner i kapital. Men når kapitalen skal bruges til at indfri virksomhedernes vækstambitioner, kan det være svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Det fortæller den danske iværksætter, investor og Just-Eat-stifter Jesper Buch, der blandt andet har investeret i virksomheder som Hungry.dk, GoMore.dk, Miinto og Autobutler.dk.

Manglen på arbejdskraft har fået ham til at tage alternative metoder i brug, og derfor har han for nylig brugt Twitter til at udlove en dusør på 30.000 kroner til dem, der kan finde programmører til værkstedsportalen Autobutler, som han i november 2012 investerede et millionbeløb i. Portalen leder efter i alt tre programmører, der kan programmeringssproget Ruby On Rails.

"Der er åbenbart ikke folk nok, og derfor har det været nødvendigt at udlove en dusør. Det er ganske enkelt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel," siger Jesper Buch til Computerworld.

Han understreger dog, at det ikke er fordi Autobutler er udpræget kræsen med, hvem de ansætter.

"Vi kan slet ikke tillade os at være særligt selektive. Vi vil selvfølgelig gerne have de bedste, men lige nu er vi sådan set tilfredse, hvis vi kan finde nogle kodere, der kan Ruby on Rails, og de hænger åbenbart ikke på træerne," siger han.

Blev multimillionær på takeaway

Jesper Buch lagde grunden til sin nuværende stjernestatus i den danske Tech-branche, da han i en kælder i Kolding tilbage ved årtusindskiftet stiftede takeaway-portalen Just-Eat, der for nylig blev børsnoteret på London Stock Exchange med en børsværdi på 13 milliarder kroner.

I 2011 solgte Buch dog sine sidste aktier i firmaet i en handel, der ifølge hans egne ord katapulterede ham fra en status som "mangemillionær" til "multimillionær".

Men allerede i Just-Eat-tiden oplevede Jesper Buch den mangel på it-arbejdskraft, som også i dag plager mange af de virksomheder, som han har investeret i.

"I de første mange år havde jeg en rigtig jysk holdning til tingene om, at vi nok selv skulle finde vores folk, og at vi i hvert fald ikke skulle betale penge for det. Men i takt med at jeg er blevet lidt ældre, lidt smartere og lidt mere aggressiv og risikobetonet, er jeg blevet mere bevidst om, at det er vigtigt at få de rigtige mennesker," siger han.

Jesper Buch forklarer, at han derfor også har et par headhuntere, som han gør brug af, mens udlovning af dusør er noget, som han først for nylig er begyndt at eksperimentere med.

Uddannelsessystemet har svigtet

Jesper Buch mener, at problemerne med at finde arbejdskraft i høj grad skyldes, at uddannelsessystemet ikke har formået at få tilstrækkeligt mange unge mennesker igennem it-uddannelserne.

"Konsekvensen er, at virksomheder får "stallet" vigtige processer, får "stallet" udvikling og får "stallet" innovation. Jeg synes fandme, at det er for dårligt, at vi i danske virksomheder bliver nødt til at outsource vigtige stillinger til udlandet. Ikke mindst når nu vi i forvejen har arbejdsløshed i Danmark," siger han.

Sådan er kravene, hvis du skal arbejde for Jesper Buch

Men outsourcing er hverken et attraktivt alternativ for Danmark eller for de danske virksomheder, mener Jesper Buch. Når virksomheder outsourcer arbejdsopgaver, vil det ifølge ham ofte hæmme samarbejdet og de kreative processer internt i virksomheden.

"Meget bliver besværliggjort, når afdelingerne ikke sidder sammen og samtidig må kæmpe med tidsforskelle og kulturelle forskelle," siger han.

Et globalt problem

Det er ikke kun i Danmark, at Tech-virksomheder må kæmpe med mangel på arbejdskraft. I Silicon Valley kæmper verdens største teknologi-giganter også en hård kamp om Tech-arbejdskraften, hvilket blandt andet har fået en samling Tech-virksomheder til i fællesskab at kræve en reform af den amerikanske udlændingelov. Det skal være lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, mener alliancen af virksomheder, der har Facebook-stifteren Mark Zuckerberg i spidsen.

Men også i EU er der fokus på problemstillingen. Sidste år brugte formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barosso, åbningen af computermessen Cebit i Hannover som anledning til at sætte mangel på it-arbejdskraft på dagsordenen. Ifølge kommissionen bliver der hvert år skabt mere end 100.000 nye it-job i EU's medlemslande, men de europæiske uddannelsesinstitutioner kan ikke uddanne kvalificeret arbejdskraft i sammen tempo.

Derfor opfordrede Barosso erhvervslivet, medlemslandenes regeringer og uddannelsessektoren til at arbejde sammen for at undgå mangel på it-arbejdskraft. Herhjemme savner Jesper Buch også flere initiativer. Eksempelvis mener han, at staten bør overveje at etablere et it-uddannelsesmæssigt kraftcenter.

"Konsekvensen er jo, at arbejdskraften bliver dyrere, hvilket også er med til at forringe konkurrenceevnen. Derfor mener jeg, at vi bør gøre en større indsats for at få folk ind på it-uddannelserne. Og nu tænker jeg bare højt, men jeg synes, at man burde lave en højborg, hvor man samler alle Tech-relaterede uddannelser på et stort universitet i enten Aarhus eller København. Her kunne man samle datamatikere, multimedia-designere og kodere i alle de hotte sprog," siger han.

Vil gøre unge hvalpe til verdensstjerner

Da Jesper Buch startede Just-Eat, havde han dog ikke selv nogen it-relateret universitetsuddannelse eller en lang karriere i den danske it-branche bag sig.

Han stiftede Just-Eat som 25-årig, efter at han havde læst på Eksportskolen i Herning og efterfølgende arbejdet som trainee i handelsafdelingen på den danske ambassade i Oslo. Derfor er hans kriterier til nye ansatte ofte også anderledes end dem, du kan finde i det "etablerede erhvervsliv", som han ikke har meget til overs for.

"Jeg afskyr alt, der bare lugter af corporate. Jeg vil bare gerne have nogle af de her unge hvalpe, der har modet og troen på, at de kan blive verdensstjerner. Det her er jo "startups", og det betyder, at folk har muligheder for at vokse med selskabet. Til gengæld kan de godt glemme alt om 37 timer. Det kan vi fandme ikke bruge til noget. Det er ikke, fordi vi tvinger folk. Men det skal gerne være sådan, at de er så motiverede og brænder så meget for deres produkt, at 37 timer er umuligt for dem, fordi de ikke længere skelner mellem arbejde og fritid. Det skal være en livsstil," siger han.

Men hvad siger du så til folk, når de siger, at det er vigtigt med "work-life-balance"?

"Det er en by i Rusland. Det skal du ikke spørge mig om. Det aner jeg ikke noget om, fordi jeg altid har set det her som en livsstil. Jeg kunne jo i princippet godt pensionere mig selv, og det kunne jeg have gjort for flere år siden. Jeg har også prøvet at sidde på Costa del Sol og drikke cafe latte i en hel måned, men det var fucking kedeligt, mand. Der er jeg bare slet ikke. Jeg håber egentlig, at jeg når dertil på et tidspunkt, for ellers bliver jeg nok ikke 100 år. Men der er jeg ikke endnu," siger han.

Læs også