Glem alt om kryds og bolle

Mange har i deres yngre år selv kæmpet med at sætte kryds og bolle i en sætning og giver nu den svære lærdom videre til nutidens folkeskoleelever. En sprogforsker har udviklet en ny og ifølge hende meget lettere metode til at analysere en sætning.

En bolle under udsagnsordene og et kryds under grundleddene, men hvordan er det nu med trekanten og firkanten – hvordan er det nu, at man sætter dem?

En dansk sprogforsker har fundet en ny metode til at analysere sætninger, som skulle være langt nemmere end den, der som regel bliver brugt i dag. Susanne Annikki Kristensen fra Aalborg Universitet har testet metoden på en klasse i folkeskolen og i gymnasiet, og hun er ifølge Videnskab.dk fuldstændig lamslået over, hvor meget eleverne nåede at lære på bare fem undervisningstimer. Sprogforskeren har undervist i Kommunikation i ti år på Aalborg Universitet – og det var her, hun oplevede behovet for at udvikle en ny metode.

”Mange af de studerende er simpelthen ikke i stand til at analysere en sætning, når de starter på universitetet. Det er et kæmpe problem, for grammatik er forudsætningen for at forstå og værdsætte dansk og for at forstå og lære andre sprog,” siger Susanne Annikki Kristensen.

Susanne Annikki Kristensen mener, at alle kan lære at analysere sætninger med den nye metode – og med nogle få justeringer kan man desuden overføre metoden til andre sprog. Hun understreger dog, at den nye metode ikke er en hurtig-løsning, men at den også kræver tid at sætte sig ind i – men at det er en helt ny måde at gribe grammatikundervisningen an på.

I sommer udgav Susanne Annikki Kristensen en ny bog om den nye grammatiske metode, og i forbindelse med bogen skriver forfatteren på Aalborg Universitets hjemmeside:

”Mange andre grammatiker tager udgangspunkt i ordet og dets form, men på grund af afhængighedsrelationerne mellem de sproglige størrelser tager Grammatiske grundbegreber udgangspunkt i konstituenterne og deres syntaktiske funktion i sætningen. Fra dette højeste sproglige niveau bevæger analysen sig ned i stadig lavere niveauer, indtil ordet og dets formmæssige bestanddele beskrives.”

Behov for sprogforståelse
Kort fortalt går metoden ud på, at man inddeler udsagnsordene i tre forskellige typer, hvorefter man kan bruge et skema til at bestemme, hvor man skal placere krydset, bollen, trekanten osv. – metoden bygger på en grundregel om, at dansk er et rækkefølgesprog.

Susanne Annikki Kristensen er ifølge Kristeligt Dagblad stærkt utilfreds med elevernes niveau i folkeskolen:

”Hvis undervisningen i grammatik fortsætter i sin nuværende form, så er det spild af tid. Så er der ingen grund til at undervise i det. Eleverne lærer måske at sætte kryds og bolle, men det får man simpelthen ikke nogen sprogforståelse af,” siger hun i Kristeligt Dagblad, der også tidligere har talt med en elev i en 8. klasse på Gandrup Skole i Nordjylland, som afprøvede Susanne Annikki Kristensens indlæringsmetode sidste år.

”Det er nemmere at forstå grammatikken på Susannes måde. Det sætter sig bare fast! Vi skulle skrive en stil den anden dag, og der brugte jeg allerede hendes måde til at få den lavet rigtigt,” siger 14-årige Rebecka Larsen. Frank Bruhn, der er dansklærer i forsøgsklassen, er overbevist om, at eleverne er blevet bedre til dansk grammatik:

”Det her er ikke bare én metode blandt mange andre. Susannes rækkefølgeteknik øger den sproglige bevidsthed generelt, og grammatikken bliver på den måde mere universel. Eleverne forstår betydeligt mere, og de vil jo gerne beherske dansk,” har han udtalt til Kristeligt Dagblad.

Du kan eventuelt læse mere her.