”Det gælder om proaktivt at håndtere en situation, før den bliver et problem. Det gælder om at løfte projektet i en større helhed, at udvikle og innovere. Projektlederne skal løfte det konkrete projekt, men også kunder og samarbejdspartnere.”
Sådan siger Poul Hededal, direktør for viden og innovation i Rambøll Danmark. Han har de sidste fire år arbejdet med at udvikle et nyt koncept for projektledelse samt en performanceskala, der skal hjælpe Rambølls 570 projektledere med at præstere bedre.
I performanceskalaen krydses syv performanceområder – som medarbejderne skal mestre for at kunne virke som projektledere – med seks udviklingstrin. Hver enkelt projektleder kan placeres i skalaen, således at man kan se dennes forventede præstation i forhold til det respektive performanceområde, samt medarbejderens udviklingstrin på dette område.
De syv performanceområder, som medarbejdere skal mestre for at kunne virke som projektledere, er: Kunde- og interessentsamspil, udformning af mål og rammer, planlægning & Styring, faglig opgaveløsning, økonomistyring, risiko- og mulighedshåndtering og teamwork.
Medarbejderne bliver målt på en skala med seks udviklingstrin: Trin 1: ’Kender’, trin 2: ’Følger’, trin 3: ’Reagerer’, trin 4: ’Forebygger’, trin 5: ’Udvikler’ og trin 6: ’Innoverer’.
Holistisk tankegang giver bedre flow
De sidste fire års arbejde med performanceskalaen har været drevet af en vilje til at skabe succes – frem for blot at fokusere på at undgå fejl. På bundlinjen har Rambøll ingen røde tal, men der er basis for, at overskuddet kan blive bedre.
En mere strømlinet projektledelse forventes at kunne forbedre indtjeningen på projekter blandt andet som følge af bedre projektflow og færre erstatningssager. For at opnå dette er det, ifølge Poul Hededal, ikke nok at være en dygtig ingeniør. Projektledere er nødt til at tænke mere holistisk og med større fokus på kunden og kundens rolle i projektet:
”Eksempelvis i tilfælde, hvor det er kundens ansvar, at de andre interessenter leverer på de rigtige tidspunkter, kunne vi godt læne os tilbage; men vi vil hellere tage ansvar for hele processen, for hvis et projekt lider, lider vi jo også, fordi vi mister et hensigtsmæssigt projektflow.”
Fra abstrakt til operationelt
Ambitionen om en mere holistisk og dermed effektiv projektledelse stiller nye krav til projektlederne, som skal kunne mere og andet end at styre tid, penge og kvalitet. Der er, ifølge Poul Hededal, kommet mere fokus på, om processen er lærende og givende for kunder, medarbejdere og andre interessenter.
Derfor er det vigtigt, at forventningerne bliver afstemt. Med performanceskalaen kan projektlederne læse præcist, hvad der bliver forventet af dem i deres respektive udviklingstrin inden for hvert performanceområde. Målet har været at gå fra abstrakt til operationelt – fra uhåndgribelige visioner til et værktøj, som er nemt at bruge:
”Performanceskalaen understøtter projektlederen i hans daglige arbejde. Den giver en langt mere kvalificeret dialog mellem nærmeste leder og medarbejderen, fordi det bliver transparent for begge parter, hvordan projektlederen fungerer i de forskellige performanceområder, samt hvad der forventes af ham,” fortæller Poul Hededal.
Rambøll har i forbindelse med indføringen af performanceskalaen foretaget en gennemgående strukturering af efteruddannelsesforløb – både udviklingsprogrammer og stand-alone moduler – således at projektlederne har mulighed for at opkvalificere sig inden for de performanceområder, hvor der stadig er et par trin at kravle op af.
Frem mod udgangen af 2013 har Rambøll Danmark valgt at bruge mellem 12 og 15 millioner kroner på at uddanne alle sine 570 projektledere i de nye værktøjer.
