”Jeg plejer at sende uopfordrede ansøgninger ud til virksomhederne for at høre, om de vil tage mig i gratis praktik. Det har givet pote – om det så har været via en ansøgning eller netværk, så har virksomhedspraktik været den måde, jeg har fået et job på hver eneste gang,” siger 42-årige Linda Meyhoff, der i 10 år har været visiteret til et fleksjob på grund sin kroniske leddegigt, som hun har haft, siden hun var seks år.
Det var også ad den vej, hun denne gang fandt sit job i Forsikringsselskabet Trafik G/S, hvor hun startede i praktik i november 2014. Fem måneder senere – i april 2015 – blev hun fastansat med 15 timer om ugen. Inden da var hun ledig i cirka tre år.
”Jeg røg ind i nogle problemer med min leddegigt, fordi jeg ikke var ordentligt medicineret, og det tog noget tid at få det på plads, før jeg var stabil og rent faktisk kunne arbejde. Jeg synes, det er vigtigt, at man er helt klar, inden man begynder at søge, og det kan godt tage noget tid, før man er klar både mentalt og fysisk,” fortæller hun og uddyber, at hun efter de tre år med ledighed var blevet nervøs for at skulle arbejde igen.
Har jeg stadig min faglighed?
”Jeg syntes, at jeg havde mistet min faglighed, og jeg var nået at blive bange for, om jeg overhovedet kunne noget nu. Jeg følte virkelig, at jeg var røget bag af dansen, og derfor var det dejligt at kunne starte i gratis praktik, for så var der ikke de største forventninger til mig fra dag et. Jeg kunne få lov til at finde mig til rette med arbejdet og de nye kollegaer, og så har det heldigvis bare fungeret supergodt,” siger Linda Meyhoff og tilføjer, at både arbejdsgiveren og en selv kan se hinanden an i virksomhedspraktikken og takke nej, hvis det ikke fungerer.
I øvrigt mener hun, at det at arbejde og ens faglighed har store lighedstræk med at cykle: Man glemmer det ikke, når man først har lært det – heller ikke selv om man er nervøs første gang, man sætter sig op på cyklen efter lang tids pause.
Hendes job er yderst fleksibelt, så hvis hun har brug for at skifte arbejdsstilling på grund af smerter, så er der andre opgaver, hun kan gå i gang med, som er mere hensigtsmæssige.
”Jeg kan lynhurtigt udvide mine arbejdsopgaver og få mere spænding, hvis det er det, jeg vil have. I går fik jeg dog slæbt for meget ned i arkivet, og det var mig selv, der ville gøre det – det var ikke et krav fra min chef. Det er vigtigt, at man er god til at kende sine grænser og overholde dem. Der er ingen grund til at træde hen over dem, for så bliver man måske helt smadret dagen efter. Jo bedre man kender sig selv og sine begrænsninger, jo nemmere er det også for omgivelserne – for ens kollegaer at handle inden for de rammer,” siger Linda Meyhoff og tilføjer, at kollegaerne er mere trygge ved at komme med opgaver, fordi de ved, at hun siger nej, hvis hun ikke kan overkomme det.
Samtidig ved hun også præcis, hvad hendes arbejdsopgaver består i, og dermed også, hvornår hun har løst dem – og det giver en høj grad af tilfredsstillelse, fordi hun ved, at hun gør, hvad der er blevet aftalt.
Se på fordelene ved et fleksjob
Linda Meyhoff har valgt at se det som en fordel at skulle søge et fleksjob, fordi man ikke skal kæmpe imod så mange om jobbet, og i det hele taget er hendes tilgang til det at have et fleksjob særdeles positiv. Hun bliver træt, når hun har arbejdet sine timer, men hun møder sent – fra klokken 13 til 16 - og så kan hun for eksempel tage ud at handle om formiddagen, når der ikke er så mange andre og tage til lægesamtaler, som ofte ligger om formiddagen, så hun slipper for at tage fri.
Det har været en enorm lettelse for hende at få et fast arbejde efter den lange ledighedsperiode:
”Mit arbejder betyder alt. Der er nogle, der har brug for mig hver dag. Jeg kan godt lide at komme her, og det betyder også, at jeg har en fast indtægt. Jeg har ikke nogen børn og er single, og derfor er mine kollegaer enormt vigtige – uden dem kunne jeg godt blive lidt ensom,” siger hun.
De nye fleksjobregler, der kom for et par år siden, har gjort det nemmere at få et fleksjob, hvis man spørger Linda Meyhoff.
”Med den nye lov betaler virksomhederne kun for de timer, man arbejder, og det er perfekt for virksomhederne,” siger hun.
Du kan læse mere om fleksjob her.
Linda Meyhoffs gode råd, hvis du gerne vil have et fleksjob:
Vær opsøgende og hør, om virksomhederne kunne tænke sig at få dig i praktik. Det er en periode, hvor begge parter kan se hinanden an, uden at man har bundet sig til noget som helst. Efter en sygdomsperiode er praktikken en god mulighed for at prøve sig selv af og se, hvor meget man kan arbejde.
Vær åben omkring dine behov. Det kræver, at du er afklaret med, hvad du kan, og hvor din grænse skal være.
Tag ansvar for dig selv, forløbet og dit helbred – og bed om hjælp.
Brug dit netværk. Hvis du for eksempel har arbejdet rigtig mange år på en arbejdsplads, så kan der være andre i samme virksomhed, der har brug for en ekstra hånd i hverdagen.
Se fordelene ved at være fleksjobber i stedet for ulemperne: For eksempel skal du ikke kæmpe imod så mange andre om at få jobbet, og du har tid til at have et liv ved siden af med interessante aktiviteter.
Ha’ et godt samarbejde med din kommune, og hvis det ikke fungerer med din jobkonsulent eller sagsbehandler, så spørg, om du ikke kan få en anden. Det er meget vigtigt for et godt forløb, at man forstår hinanden og har en god kemi. Det er også nødvendigt for at undgå misforståelser. Det er jo ens arbejdsliv, det handler om – og det skal fungere for en – for at man kan få et godt liv på trods af sygdom.
Tænk over, hvor du allerbedst kunne tænke dig at arbejde. Brug den frihed, du rent faktisk har, til at vælge det mest interessante for dig selv, hvis det altså er muligt.
