Åh nej. Endnu et spørgsmål fra direktøren i firmaet til jobsamtalen om ønskejobbet: ”Du gik ned med stress i dit sidste arbejde – anser du dig selv som en stabil medarbejder?” Øjnene begynder at flakke, og kroppen krymper sig sammen.
Uanset hvad du svarer på spørgsmålet, så har dit kropssprog allerede givet en stor del af svaret. Hvis du havde forberedt dig på et positivt svar hjemmefra, ville situationen være en helt anden. Du kunne for eksempel svare, at du gik ned med stress, men at du har fået en masse gode værktøjer – og at du er blevet bedt af ledelsen om at komme med nogle tiltag, som ville kunne forhindre, at dine kollegaer vil komme til at stå i samme situation. Det ville give din krop en helt anden ro, hvis svaret lød sådan. Et helt andet kropssprog.
Derfor mener Mette Rix, der er performancecoach, at forberedelserne til en jobsamtale er utroligt vigtige. ”Kropssproget betyder 80 procent af det første indtryk. Det kan godt være, at folk ikke kan se, hvad man tænker, men man kan se, hvilke retninger tankerne går i. Kropssproget har rigtig stor betydning til en jobsamtale,” siger hun.
Mette Rix arbejder blandt andet med personer, der skal til jobsamtaler – og som har været det før, men ikke fået jobbet i hus.
”Jeg anbefaler dem at tjekke deres kropssprog hjemmefra med et lille kamera - for eksempel på deres telefon. Nogle gange har man en forkert opfattelse af ens eget kropssprog,” siger Mette Rix og fortæller om en kunde, som mente, hun viftede meget med armene, når hun talte.
Da hun så sig selv på videooptagelsen kunne hun se, at det ikke var rigtigt. Derimod flakkede hendes blik rundt i stuen, så hun skulle lære at styre sit blik, og det var en af de ting, hun begyndte at fokusere på.
Ikke et forhør
Det første råd fra Mette Rix er derfor, at man hiver et kamera frem derhjemme, og så råder hun til, at man ikke tænker på jobsamtalen som et interview.
”Hvis du kommer ind ad døren og bare vil afhøres om dit cv, så har du et kropssprog som en skoleelev, der skal op til eksamen. Hvis du har sat dig ind i, hvad virksomheden har behov for, træder du derimod ind i ro og balance. På den måde kan du byde ind i samtalen med ægte idéer og interesse for jobbet, og dem der skal ansætte, vil få opfattelsen af, at du virkelig har noget at give til netop deres virksomhed.”
Desuden mener performancecoachen, at man skal finde sig et ”vinder sæt tøj”, som man bare føler, man ser rigtig godt ud i.
”Man skal se fantastisk godt ud i det og give én fornemmelsen af, at her ser de mig fra den allerbedste side. Det giver en enorm sikkerhed, at man har tjekket sit udseende og føler sig godt tilpas,” siger Mette Rix, der synes, man skal overveje, hvem man skal ind og tale med.
Man skal dog afholde sig fra at prøve at klæde sig som dem, man skal til samtale hos.
”De er der for at se, hvem du er og ikke, at du kopierer dig ind i deres univers. Du skal tage dit eget tøj på – med et anerkendende nik til den pågældende branche. Man kan tydeligt se, hvis man lyver med sit tøj.”
Drop paralleldialogen
Har man tænkt over ovennævnte råd, så mener Mette Rix, at man er rigtig godt rustet til samtalen, og at man dermed vil sidde med en god energi, når samtalen starter. Er der små ting, som man har spottet på videokameraet, kan man være opmærksom på dem, men ellers skal fokus være på personerne i rummet.
”Vi har nogle gange en tendens til at føre en paralleldialog inde i hovedet, som er meget negativ – som for eksempel: ”Hvor var det fjollet det, du sagde der – hvad tænker de ikke om mig nu?” Som nævnt tidligere kan ansættelsespanelet se, hvis man tænker dårlige tanker om sig selv eller situationen, og så kommer man til at virke flad. Men der er en løsning, og det er at slukke for den negative dialog ved simpelthen at flytte sin opmærksomhed fra den indre negative dialog over på sine samtalepartnere,” siger Mette Rix og fortsætter:
”De negative tanker kan faktisk bruges som et tegn til, at det er på tide at koncentrere sig om dem, man sidder overfor. Tænkt desuden over, hvad du har at give virksomheden, for de mennesker, der ved, hvad de kommer og giver og ikke kun har fokus på sig selv i samtalen – de får så stor gennemslagskraft og bliver så spændende at se på, at man helt vil overse eventuelle skønhedsfejl i deres kropssprog.”
