Mange skænker det ikke en tanke: At de sætter sig hen til computeren, når de skal ordne noget i banken – en handling, der tidligere krævede, at man fysisk gik ned og tog fat i døren ind til banken, tog et nummer og ventede på at blive ekspederet. Hvis man spørger ingeniør Anne Thomas bliver det også scenariet inden for sundhedssektoren nogle år ude i fremtiden.
”Vi foretrækker faktisk at gå på netbank, og så kan vi selv trække nogle servicepersoner ind, når der er noget, vi skal have hjælp til. Sådan vil det også blive med sundhedsvæsenet, hvor man for eksempel vil søge hjælp, når man skal føde – men måske ikke, hvis man bare har et enkelt spørgsmål til sin læge,” siger Anne Thomas, der ejer Newsense, hvor hun blandt andet arbejder for Innovation Lab.
Hun kender udmærket frygten for, at de varme hænder i sundhedssektoren går en uvis fremtid i møde, hvis der ikke længere er brug for dem.
”Det ligner diskussionen fra dengang, netbankerne kom til, men det er en uundgåelig del af fremtiden. Faaborg Sparekasse nægtede for eksempel at lave en netbank, fordi de gerne ville give en personlig service, men det har vist sig, at de fleste danskere foretrækker at ordne banksagerne selv på nettet, men derfor er det alligevel rart med professionel hjælp af og til – lige som hvis man skal føde, hvis man vejer for meget osv. Vi vil søge professionel hjælp dér, hvor vi ikke kan klare os selv,” siger Anne Thomas og fortæller, at det i fremtiden ikke er nødvendigt for alle at bruge lægen som første stop.
I USA er der ifølge Anne Thomas en såkaldt minute-clinic i supermarkedet Walmart, hvor man hurtigt lige kan forhøre sig hos en sygeplejerske - som typisk står der - hvis man ikke synes, det er nødvendigt med et besøg hos lægen.
Besparende teknologi
Mange frygter, at der vil blive skabt et a- og et b-hold blandt borgerne, og at det vil være de ældre, der er på b-holdet, men det er en myte, som Anne Thomas kan mane i jorden.
”Hos Innovation Lab har vi lavet flere forskellige studier, der har vist, at cirka halvdelen af alle unge er tilbageholdende over for ny teknologi. Alt viser, at der både er teknologisvage og teknologistærke – både blandt unge og ældre,” siger hun.
De teknologistærke danskere vil typisk selv trække eksperter ind, for eksempel hvis den bedste allergilæge findes i Singapore – eller en ortopæd i Canada. De danskere vil med Anne Thomas’ ord ikke nøjes med de fagpersoner, der er i Slagelse, hvis det er der, de er bosat. De teknologisvage vil derimod mere efterspørge den personlige kontakt.
”Der er ingen tvivl om, at teknologi kan være rigtig besparende, og jeg tror, at regnestykket med medarbejdere vil udligne sig i en sund tid. For teknologi skal ikke spare hænder som sådan – den skal give de varme hænder mulighed for at bruge tiden på noget andet,” siger Anne Thomas, der for eksempel forestiller sig, at fremtidens sygeplejerske får et helt andet job end i dag:
”I dag er der mange, der for eksempel tager kurser i personlig coaching, og med en medicinsk baggrund kan man blive en vigtig medarbejder – også uden for hospitalet.”
Hun mener, at mange af os i første omgang bliver frastødt af tanken om, at der for eksempel er en robot, som skal tørre os efter toiletbesøg, når vi bliver gamle.
”Men de fleste unge mennesker vil faktisk hellere vaskes af en robot og ikke af et menneske. Samtidig er det vigtigt, at de får besøg af et rigtigt menneske for eksempel fra hjemmeplejen, fordi det er en vigtig del af hverdagen at få besøg.”
