Danskere overdriver deres CV'er

200.000 danskere har overdrevet deres kvalifikationer i deres CV, følge en undersøgelse som Epinion har foretaget for Deloitte. Ifølge undersøgelsen er det hver 8. under 30 år, der har skruet op for deres kvalifikationer i jobansøgninger eller til jobsamtaler. Blandt dem over 50 år er det kun er hver 20., der har overdrevet deres CV.

I USA er det helt almindeligt at man overdriver sine kvalifikationer og præstationer i sine ansøgninger, og arbejdsgiverne ved det, så de trækker også lidt fra, når de skal vurdere ansøgningerne. I Danmark kan det derimod ikke anbefales. Danmark er et lille land hvor alle kender alle, og arbejdsgiverne tager som regel referencer inden de ansætter en. Og det er diskvalificerende hvis det bliver opdaget, at man har skrevet noget som ikke passer, også selvom det kun er en lille ting.

Så selvom det kan være fristende at pynte lidt på CV'et, hvis man mangler en enkelt af de kvalifikationer, der efterspørges i ansøgningen, så er det bedre at være ærlig skrive at man har erfaring fra nogle tilsvarende områder eller interesserer sig for området og nemt kan lære det eller lignende. Det vil de fleste arbejdsgivere godt kunne forstå, og så starter man ikke i sit nyt job med en løgn.
Læs artiklen fra Finans.dk

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen