Senior Erhverv holder åbent hus i næste uge

Man kan godt blive ensom af at være ledig, og så er det en god ide at søge job sammen med andre mennesker, så man kan hjælpe hinanden. Senior Erhverv har 24 afdelinger med 1600 medlemmer fordelt over hele landet, og de holder åbent hus i uge 37, dvs. næste uge. Er du ledig og over 50 er du velkommen til at kigge indenfor. Kom og få en god snak om, hvad du kan bruge netværket Senior Erhverv til, i dine bestræbelser at finde job igen.

Man skal klikke på linket nedenfor og dernæst på Danmarkskortet til højre på siden for at få oplysninger om adresse og mødetidspunkter for den pågældende afdeling.
Læs mere om Senior Erhverv

Der findes også andre jobsøgningsnetværk, bl.a. Powerjobsøgerne, getAhead og Aktive Ingeniører. Jeg kan varmt anbefale at melde sig ind i et jobsøgningsnetværk, for det er meget sjovere at søge job sammen med andre end at gøre det alene.
Læs om jobsøgningsnetværkene

Det er jobsøgningsnetværkene, der arrangerer Fest For Fyrede, bl.a. i Århus den 8. september, hvor der stadig er ledige pladser. Det er nogle rigtige gode arrangementer, hvor man kan få ny energi og inspiration til sin jobsøgning.
Læs om Fest For Fyrede i Århus

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen