Kom til Karrieredagene i denne uge i Aalborg, Aarhus, Odense og København

Er du studerende på sidste del af din videregående uddannelse? Eller nyligt dimitteret? Og vil du skabe netværk og søge job hos 150 af Danmarks mest spændende arbejdspladser? Så mød op til Karrieredagene 2015, der bliver holdt i Aalborg 3/3, Aarhus 4/3, Odense 5/3 og København 6/3. Virksomhederne står klar til at tale om konkrete jobmuligheder, tilbyde studiejob, diskutere opgaveskrivning eller tilknytte studerende/nyligt dimitterede til deres talentpulje. Der er også en række foredrag, der giver konkrete værktøjer til jobsøgningen. Og så kan du få tjekket dit CV, få karriererådgivning eller få taget billede til dit CV. For studerende og nyligt dimitterede er det gratis at kigge forbi! Jobindex er mediesponsor for messen og har også en stand.

Registrer dig allerede nu – du springer køen over på Karrieredagene, deltager i lodtrækningen om præmier og kan blive spottet som talent via din registrering.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen