En lille solstrålehistorie

Når vi holder Fest For Fyrede eller andre arrangementer er CV-rådgivningen altid det meste efterspurgte. Men man behøver ikke tage med til et af vores arrangementer for at få gratis CV-rådgivning. Vi har også frivillige jobvejledere, der hjælper jobsøgere med råd og vejledning via mail. Vi får virkelig positive tilbagemeldinger, både fra folk der har fået hjælp, og fra jobvejledere, der har hjulpet andre. Forleden fik jeg f.eks. en mail fra Pia, der har fået hjælp til sin jobsøgning: Jeg vil gerne have lov til at fortælle en lille solstrålehistorie: Jeg blev opsagt pga. nedskæringer på mit job. Jeg tilmeldte mig derfor straks jeres jobdatabase. Jeg har haft 3 forskellige vikariater indenfor kontorområdet og har derfor ikke gået så meget ledig (i alt ca. 3 måneder). Da jeg sluttede det sidste vikariat, tænkte jeg, at noget må der gøres. Jeg kiggede derfor på jeres hjemmeside og fandt der ud af, at man kunne kontakte en jobvejleder for at få noget feedback på jobansøgninger. Jeg gik lidt og tyggede på det, og blev så enig med mig selv om, at det trods alt ikke kunne skade at prøve denne vej. Jeg tog kontakt til Dennis - sendte ham en jobannonce, en ansøgning og mit CV. Straks efter kontakte Dennis mig og foreslog nogle ændringer og anbefalede mig at bruge mit netværk. I et af mine vikariater arbejdede jeg sammen med en kvinde, hvis mand arbejder hos Falck, og hun ringede til mig og bad mig om at skrive en uopfordret ansøgning til Falck. Det gjorde jeg, og jeg kom til samtale og fik et vikariat på 7 måneder. Og jeg har allerede nu har fået at vide, at jeg bliver fastansat når mit vikariat udløber - og det er jeg superglad for. Alt dette startede blandt andet med min kontakt til jobvejleder Dennis og jeg har selvfølgelig takket han tusinde gange for hans feedback og holdt ham orienteret om udviklingen. Jeg syntes blot, at jeg også ville fortælle jer, at det er en supergodt med jobvejledere og det er et fantastisk initiativ, I har tilbudt ledige. Med venlig hilsen Pia Du kan også få en jobvejleder. De fleste af dem er nogle af vores kunder, der har erfaring med at ansætte folk, og som har meldt sig frivilligt til at hjælpe andre helt gratis, og du kan selv vælge mellem de ca. 50 forskellige jobvejledere.
Læs om jobvejleder projektet
Vælg en helt gratis jobvejleder (kræver CV på Jobindex)
Meld dig som frivillig jobvejleder (kræver rekrutteringserfaring)
Held og lykke med jobsøgningen! Mange hilsner Kaare Danielsen