Nyt værktøj til uopfordrede ansøgninger

Nu kan du også se på gamle jobannoncer og finde firmaer, som du kan sende uopfordrede ansøgninger til.

Det nye værktøj finder du på resultat-siden når du har lavet en jobsøgning. Der er et link i venstre side lige under linket til “Vis søgning på kort“, som vi introducerede før juleferien.

Hvis du f.eks. søger efter bioanalytiker er der i dag 50 ledige stillinger på Jobindex. Men hvis du så klikker på linket “Værktøj til uopfordrede ansøgninger” i menuen til venstre får du en liste over næsten 200 virksomheder, der tidligere har søgt bioanalytikere. Dette er virksomheder, der ikke har en ledig stilling lige nu, men som tidligere har ansat bioanalytikere, og som man derfor kan sende en uopfordret ansøgning til. Hvis du klikker på navnet kommer du hen på virksomhedens virksomhedsprofil, og hvis du klikker på tallet med antal annoncer kan du læse de gamle jobannoncer, og se præcis hvad det var, de søgte.

Måske er der også navnet på en afdelingsleder, man kan ringe til og sende en ansøgning til, og hvis man klikker på linket til LinkedIn på virksomhedsprofilen kan man se om man kender nogen, der kender nogen i virksomheden. For husk at man aldrig må sende en uopfordret ansøgning til en virksomhed, den skal altid sendes til en afdelingsleder, som man ved skal ansætte en ny medarbejder indenfor de kommende par måneder.

Værktøj til uopfordrede ansøgninger
Læs artiklen “Brug telefonen”
Se video om alternativ jobsøgning

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen

Bookmark and Share
Dette indlæg blev udgivet i Gode råd om jobsøgning, Nyt fra Jobindex og tagget . Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Nyt værktøj til uopfordrede ansøgninger

  1. u454819 skriver:

    Hej Kaare
    Er det ikke lidt bombastisk at skrive:
    “For husk at man aldrig må sende en uopfordret ansøgning til en virksomhed, den skal altid sendes til en afdelingsleder, som man ved skal ansætte en ny medarbejder indenfor de kommende par måneder.”
    Fidusen med en uopfordret, kan jo være at man sender den når man har en forventning om at de måske skal ansætte en profil der ligner en selv!
    Vh Ove

    • Kaare Danielsen skriver:

      Nej, det er ikke for bombastisk! I de fleste store firmaer havner uopfordrede ansøgninger nemlig i en stor bunker, de bliver aldrig sendt videre til den afdelingschef, der måske har et behov om tre måneder. Så man kan ikke regne med at firmaerne laver dette sorteringsarbejde, men må selv gøre arbejdet med at finde ud af hvilke afdelingschefer, der måske skal ansætte en profil der ligner en selv, og så sende en ansøgning direkte til vedkommende. Det virker, men det gør almindelige uopfordrede ansøgninger ikke. Med mindre man sender dem til små firmaer, de får ikke ret mange uopfordrede ansøgninger, så der har de tid til at læse dem alle sammen grundigt.

      • u454819 skriver:

        Hej Kaare
        Meget enig, det er egentlig bare dit ordvalg som jeg synes er bombastisk. “som man ved skal ansætte” her ville jeg skrive “som man har en begrundet forventning om ..”
        Følger man med i erhvervsnyhederne, og kombinerer den viden man kan finde her med jeres værktøjer – så har man adgang til alle de oplysninger som man normalt finder i en jobannonce – det er faktisk muligt at skrive et kvalificeret bud på den jobannonce som firmaet måske skal igang med, og så søge stillingen inden de har nået at indrykke annoncen. Det kræver at man laver rigtig god research (det indebærer også at man finder ud af hvem man vil sende den til), og at man tillader sig at arbejde ud fra begrundede forventninger.
        Vh Ove

Skriv et svar